Simon Emil Ammitzbøll er gladeligt gået ud og har meddelt, at Liberal Alliance giver grønt lys for ministerbiler til Dansk Folkeparti: »Vores vurdering er, at vi ikke giver vores vælgere mere indflydelse ved at sidde på bagsædet af en ministerbil. Så derfor har vi ingen problemer med, at eksempelvis Pia Kjærsgaard bliver minister.« ( Politiken.dk, 12.8.2010). Er der tale om en forbløffende kovending her, eller er der bare ingen som helst enighed mellem, hvad Anders Samuelsen mener om Dansk Folkepartis regeringsmuligheder, og hvad Simon Emil Ammitzbøll mener? På Liberal Alliances landsmøde i 2009 sagde Anders Samuelsen jo ellers klokkeklart og fuldkommen utvetydigt, at partiet ville blokere for, at Dansk Folkeparti nogen sinde skulle få ministerposter: »Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.« ( www.liberalalliance.dk, 25.4.2009). I de annoncer for partiet, som kører på internettet for tiden, får f.eks. SF's formand Villy Søvndal endvidere en ordentlig én over snuden af Anders Samuelsen, fordi han har tilnærmet sig Kjærsgaard. Det er pinagtigt, at Søvndal »er så vild med at være minister, at han lyder som et ekko af Pia Kjærsgaard«, siger Samuelsen her. Gad vide, hvad Samuelsen så skal mene om sin partifælle, Ammitzbøll, der ikke bare vil forære et ekko af Kjærsgaard en ministerpost, men Pia Kjærsgaard selv? Hvem tegner partilinjen her, Samuelsen i sin landsmødetale i 2009 eller Ammitsbøll i sin minister-invitation til Kjærsgaard? APROPOS > Borgerlig kritik af Dansk Folkeparti (citatsamling)
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce