I et tidligere blog-indlæg om fire krigsmodstanderes vurdering af fremtiden efter en troppetilbagetrækning i Afghanistan fremhævede jeg realismen i deres beskrivelse af, at 1) Taleban har vundet, 2) at sejren bliver større, desto længere den militære tilstedeværelse fortsætter, og 3) at vi må forberede os på, at der bliver tale om en intensivering af den igangværende tragedie efter det fejlslagne krigseventyr. Jeg kritiserede Information for at fortegne problemstillingen ved alene at lade fire krigsmodstandere, Carsten Jensen, Holger K. Nielsen, Frank Aaen og Poul Villaume, eksplicitere de dystre konsekvenser af en fejlslagen Afghanistan-politik, eftersom de vel ikke kan bære hovedansvaret for netop at forværre og trække tragedien ud for Danmarks vedkommende. Men ved alene at lade de fire krigsmodstandere 'bære' byrden af at skitsere de reelle konsekvenser af nødvendige forhandlinger med Taleban og denne ekstremistiske bevægelses tiltagende magt, bliver det de forkerte, der synes at stå indirekte til ansvar for den tragiske udgang på krigen – skønt alt dette har været uundgåeligt og er blevet bredt erkendt i årevis. Men skævvridningen rakte længere endnu. Professor Poul Villaume fra Rådet for International Konfliktløsning har netop skrevet et længere indlæg i Information, hvor han med rette kritiserer journalist Charlotte Aagaards skarpvinkling af præsentationen af de fire interviews, hvor det med store typer på avisens overskrift forlød, at de pågældende »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage«. Villuame anfører: »Men for enhver, der kan læse indenad, står det klart, at dén formulering - naturligvis - ikke har blot skygge af dækning i det, jeg er citeret for i interviewet (og som jeg har godkendt).« ( Information, 27.8.2010). Hvad Villaume og de øvrige kan siges at være fælles om, er, at de tegner et dystert (men efter manges vurdering ikke urealistisk) billede af Talebans kommende (og nuværende) magt og indflydelse i Afghanistan, men derfra og så til at skrive, at de »accepterer, at Talebans rædselsregime« er en urimeligt manipulerende stramning. At historien yderligere illustreres af et billede af en afghansk pige med afskåret næse, giver det en ekstra tand på sensationalisme-barometeret, der forlener de fire med et urimeligt strejf af kynisme. Information afviser imidlertid totalt kritikken med ordene: