0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den farlige ramadan-middag i Snapstinget

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det har igen været en uge, hvor Dansk Folkeparti & Co. har givet den antimuslimske agenda fuld skrue – intet er for småt til at blive udbasuneret som den store islamiske magtovertagelse, selv en ramadan-middag i Snapstinget.

B.T. blæser det stort op, at middagen angiveligt skulle være finansieret af en islamist. Nu forholder det sig ganske vist sådan, at sponsoren til denne kulturelle sammenkomst med 180 gæster af vidt forskellig politisk, religiøs og ikke-religiøs observans er en tyrkisk mainstream-avis, og det er selvfølgelig den og kun den forbindelse, Özlem Cekic som arrangør skal forholde sig til.

Der er tale om en ramadan-middag, ikke om islamisk eller islamistisk pagt eller magt – og jeg tør godt vædde et årsforbrug af shawarma på, at socialminister Benedikte Kiær og tidligere overrabiner Bent Melchior ikke forlader middagen mere 'muslimske', end de går ind til den.

Men det værste for Dansk Folkeparti er nu engang, at det har noget med muslimer at gøre. Gisp. Det er nemlig at "fremme accepten af islamiseringen af samfundet", hævder partiet. Budskabet er med andre ord, at det, der har med muslimer at gøre, inficerer hele samfundet, og dem, der deltager i en middag, accepterer følgelig, at samfundet inficeres.

I USA er der imidlertid intet odiøst i, at præsidenten kan invitere til ramadan-middag i Det Hvide Hus, og i Tyskland fejrer næsten alle politiske partier ramadanen, men for Dansk Folkeparti er en ramadan-middag i Snapstinget altså nok til at råbe vagt i gevær.

I en debat i TV2 News (3.9.2010, kl. 22) bombarderede Martin Henriksen seerne og Özlem Cekic med al sin harme over hendes islamiserende inficerende middag og fandt det meget alarmerende og dobbeltmoralsk, at SF jo f.eks. gerne vil adskille gudstjenesten fra Folketingets åbningsritual. Cekic svarede fuldstændig jordnært og enkelt tre gange, men Henriksen fremturede igen og igen.

Svaret er imidlertid lige så enkelt, som det blev gentaget: En gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning er en religiøs handling koblet til det øverste politiske arbejde i landet. Det kan man bifalde eller ej, men det er ikke en konsekvent adskillelse af politik og religion, og hvis man ønsker en konsekvent religionsneutral (hvilket er noget andet end en religionsfjendtlig og en religionsfavoriserende) stat, så må man selvsagt opponere imod dét.

Hvilke festligheder, der foregår i Folketingets kantine er selvfølgelig noget helt, helt, helt andet. Og hvilke kulturelle arrangementer politikere eller partier står bag, har intet med statens rolle at gøre. Det kan Henriksen åbenbart ikke forstå.

Men ramadan-middagen afholdes ikke af staten, og den afholdes i samme kantine, der har dannet ramme om adskillige julefrokoster. Så enkelt, så udramatisk og så ufarligt er det – og i så små sko går Martin Henriksen og hans parti, at stigmatiseringspistolen trækkes igen-igen.

Og det gør hverken arrangementet eller deltagelsen mindre oplagt – tværtimod.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere