Ifølge den nye bog Projekt Løkke af Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen blev embedsmænd i flere ministerier beordret til at bortcensurere elektronisk korrespondance, der omhandlede en belastende rapport om 25 procents offentlig overbetaling af privathospitaler. Alle e-mails i Finans- og Sundhedsministeriet, der omhandlede rapportens dokumentation, skulle slettes, og embedsmænd fik sågar besked på at "koordinere med andre ministerier for at sikre, at de mail, som bliver slettet det ene sted, også bliver slettet det andet". Det skriver dagbladet Information med henvisning til den omtalte bog. Hvis påstanden holder, vurderer flere eksperter, at der er tale om brud på loven. Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole kalder det lige ud en skandale: "Det er fuldstændig undergravende for offentlighedsloven. Det her er mailudveksling mellem styrelser og ministerier, og det er en sag, der har meget stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Når dokumenter som offentligheden har krav på, bliver slettet så er det i lodret strid med offentlighedsloven." (Information, 23.9.2010). Det gør det kun værre, at flere medier havde søgt aktindsigt inden sletningen, tilføjer Oluf Jørgensen. Sagen bunder i, at tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ville ændre taksterne til privathospitalerne, fordi den famøse rapport vurderede, at man kunne spare 25 procent; men tilsyneladende trak statsminister Lars Løkke Rasmussen sagen i langdrag og sikrede derved privathospitalerne ekstra fornem indtjening på det offentliges regning. Jakob Axel Nielsen afviser imidlertid kategorisk, at der skulle være blevet slettet en eneste mail, mens forfatterne lige så hårdnakket fastholder oplysningerne i bogen, der baserer sig på 200 interview. Påstand mod påstand. Hvis oplysningerne er korrekte, er det ikke det første eksempel på en række censurbestræbelser fra regeringen og andre magtfulde samfundsinstitutioner de seneste år. Og det bliver det ikke mindre relevant at erindre om i en tid, hvor de fleste kun ser 'selvcensur' i forhold til "hån, spot og latterliggørelse" som truslen mod ytrings- og pressefriheden. Vi behøver ikke alene at nævne Forsvarskommandoens censurbestræbelser og de uafklarede tråde til Forsvarsministeriet, men kan f.eks. også minde om ministeriers fordrejning af forskningsresultater, Hornbechs angreb på lægers ytringsfrihed og regeringens loyalitetskrav over for DR under Irak-krigen. Og en påstand om systematisk sletning af belastende emails, der hindrer pressens aktindsigt, er selvsagt også i den tunge ende, så hvis regeringen ikke har noget i klemme, bør den vel heller ikke have problemer med en tilbundsgående undersøgelse?