SF har netop lanceret en video, som skulle være et "svar" på Hizb-ut-Tahrirs møde. Denne lillebitte og helt perifere antidemokratiske bevægelse (hvis eneste realpolitiske betydning er den, de får af de politiske partier, som spiller med på deres iscenesættelse og selv kan bruge dem som muslimsk prügelknabe i pagt med den herskende tidsånd), skal altså fortsat gøres til et overgearet trusselsbillede i Danmark. Hizb-ut-Tahrirs talsmand er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen, hvilket også en del medlemmer af Dansk Folkeparti er, herunder stjernen Morten Messerschmidt, men det er kun Hizb-ut-Tahrir, som får den fornemme ære at nævnes med navn i denne video-kampagne. For en ordens skyld langer SF dog også uden uddybning og uden præcisering ud efter "racisterne' i den afsluttende tekst, der står et par sekunder. Hizb-ut-Tahrir er "formørkede" og "reaktionære", stiller en stribe top-SF'ere op og forkynder - hvilket de færreste vel kan være uenige i - og "de vil undergrave demokratiet og vores frihedsrettigheder - dét vil vi ikke finde os i", hører vi. Og så kommer pointen: "De har intet at gøre i Danmark." Villy Søvndal får det sidste ord: "I SF tror vi på, at der skal være plads til alle, der vil spille med på den demokratiske bane i det danske samfund." Men Hvad vil dét så sige? At der ikke "er plads" til den øvrige promille? Skal det bare lyde tilpas smart og hårdt til at profilere partiet, er det dog en uhyre indholdstom buldren ud i intetheden. Nej, at der "ikke er plads" i vores samfund, må selvfølgelig betyde, at de der ikke er plads, at de skal ud, hvad ellers? Men hvorfor så ikke et lovforslag? Mener SF ikke noget med det alligevel? Skal det bare lyde smart og hårdt? Og hvis der ikke "er plads", er det så ligegyldigt, om de er danske statsborgere, født og opvokset i landet? Skal samfundet praktisere den form for sindelagskontrol, der kan udrense mennesker med udemokratiske holdninger? Det får lov at svæve i luften i denne gennemført populistiske PR-video. Søvndals højre hånd, Ole Sohn skal da være glad for, at der var plads til ham, da han var på kindkyssefod med totalitære tyranner fra Østblokken, hvilket havde langt større realpolitisk betydning for disse regimer, end denne lillebitte ildesete gruppe, Hizb-ut-Tahrir, som om muligt er endnu mere forhadt af regeringerne i mange muslimske lande end i Vesten. Selvfølgelig skal både racister og andre yderligtgående rettighedsundergravende bevægelser have modspil - men selvfølgelig er der "plads til" dem i samfundet. SF burde fastholde den demokratiopfattelse, vi kender fra Hal Koch - og som gjorde, at der også var plads til de i dag så pæne og magtfulde politikere Ole Sohn og Karen Jespersen, dengang de var lige så langt ude på overdrevet som Hizb-ut-Tahrir (men i modsætning til disse havde et noget stærkere politisk fodfæste i den danske debat): »Ligesom det var et af historiens afskyeligste misbrug af kristendommen, når man ville gøre den til en rettroenhedens alen, hvormed man kunne måle alle og skille de gode fra de onde, ganske på samme måde er det misbrug af demokratiet, når man vil gøre dette til en ortodoksi, der ingen afvigelser tåler. Demokrati er ikke noget, der står fast én gang for alle, ikke en hovednøgle, der kan lukke ude og lukke inde. Her findes ingen 'ren lære', der kan gøres til adgangstegn til det pæne selskab.« ( Hvad er demokrati?, 1945). I stedet bidrager SF til den proportionsforvrængende populisme. APROPOS > Citater af Hal Koch