"Café-penge" og "fjumreår" er nogle af de hævdvundne ord, der hyppigt bringes i anveldelse om de studerendes vilkår, og som dækker over et års ekstra studietid og SU til hjemmeboende. Dermed er det politiske slag jo nærmest vundet på forhånd, og mediernes ureflekterede velvilje i forhold til at spille med på spin-begreber, sætter allerede en politisk dagsorden, som fremmer regeringens prioriteringer. Der er utallige af lignende eksempler i pressedækningen af den politiske debat. F.eks. "reformer". Hvad betyder det i dag? Det betyder nedskæringer i ydelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det lyder bare bedre at kalde nedskæringer for "reformer", ikke sandt? Man taler ikke så gerne om at "skære i uarbejdsdygtige menneskers ydelser", men om "reformer, så vi kan bevare velfærden". Oversat: at barbere velfærden med det påskud, at det gavner velfærden. Tænk også på spin-begrebet "ghetto", som er twistet til moderne ahistorisk brug, kun med grimme associationer i behold. Men så er det sagt, ikke? Væk med skidtet. Jo, spin handler om betydningsskabende ord ned i den mindste detalje. Liberal Alliance vil f.eks. gerne kalde topskatten for en "misundelsesskat". Det er ikke slået igennem endnu, men det kommer måske? Tænk hvis man vendte spin-begreberne om? Mod-spin. Hvorfor ikke slet og ret kalde topskatten for "solidaritet"? Det er en gammel dyd helt tilbage fra antikkens Grækenland, at de rigeste finansierer offentlige udgifter i højere grad end den jævne borger. Selvfølgelig da. Tænk hvis "fjumreår" blev kaldt "erfaringshøst", "horisont-udvidelse" eller "åndehul"? Tænk hvis medierne kaldte nedskæringer i dagpenge og efterløn for "social slagtning" i stedet for det uskyldige "reformer"? Tænk, hvis "café-penge" blev kaldt "havregrødspenge" eller "rugbrøds-almisser"? Det er vanskeligere at fjerne "rugbrøds-almisser" end "café-penge", ikke sandt? Tænk hvis tilskud til landbruget blev kaldt "gift-penge", fordi de uden modydelser sikrer et gældsplaget erhvervs forgiftning af grundvandet og rasering af naturen? Måske var det i givet fald dér, at statsministeren ville finde nogle af de mere oplagte nedskæringsmuligheder? Tænk hvis man konsekvent kaldte Trykkefrihedsselskabet for "antimuslimer" frem for den neutrale etikette "islam-kritikere", som jo bare hvidvasker selskabets propagandistiske virke? Nej, vel? Måske skulle vi simpelthen undgå alle de fancy spin-etiketter, som spindoktorer og politiske agendaer profiterer af, og bare kalde nedskæringer for "nedskæringer", tilskud for "tilskud" og "café-penge" for "SU til hjemmeboende"? APROPOS > Kampen om ordene og virkeligheden