Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti repræsenterer ikke skyggen af reel opposition til den kurs, regeringen har lagt i udlændingepolitikken. Lidt småpynteri på enkelte områder er det hele, men i bund og grund lider enhver, der bilder sig ind, at udlændingepolitikken ændrer sig nævneværdigt under en SSF-regering, af selvvalgt politisk blindhed. Seneste skud på stammen er ghettoiseringen af dansk problempolitik. Fokus skal væk fra de kritiske vælgermasser i baglandet (det såkaldte udkantsdanmark) og over på marginale befolkningsgrupper, som en meget større flertal kan bringes til at afsky: De såkaldte ghettoer. Ingen som helst tvivl om, at der er gangstermentalitet, etniske voldsopgør og kriminelle bander, som hærger og ødelægger en række boligkvarterer for et stort flertal af almindelige beboere. Der er voldelige selvbestaltede gangs med pæredanske rødder og ditto med udenlandske rødder, og problemet er komplekst, men selvfølgelig i vid udstrækning et resultat af mange års politisk svigt og social marginalisering. Men det er et lillebitte mindretal på ca. 1 procent, der udgør problemet - og for dem skal hele boligområder lægges for had? Bulldozerpolitik og hærskarer af politi løser imidlertid ikke problemerne, men forværrer og flytter dem. Det er en ommer. Kortere kan det ikke siges. Heldigvis siges det også tydeligt af Københavns politidirektør, Johan Reimann, som er øverste ansvarlige for politiets arbejde i nogle af de mest udsatte boligområder. Til Kristeligt Dagblad udtaler han bl.a.: