Når Flemming Rose på bagsiden af sin bog, Tavshedens tyranni gentager, hvad han har sagt talrige gange siden den 30. september 2005 - at han ikke havde den fjerneste anelse om, at offentliggørelsen af dæmoniserende Muhammed-karikaturer som tilstræbt »hån, spot og latterliggørelse« ville afstedkomme en større krise og voldsomme reaktioner, er der en grund til det. Hvis han havde vidst, hvad reaktionerne ville blive - eller var blevet advaret om den sandsynlige følge af det - havde han muligvis alligevel offentliggjort karikaturerne, muligvis ikke. Men han havde været fuldt bevidst om, at handlingen risikerede at bringe danskeres liv i fare - soldater såvel som civile. Det ville selvsagt ændre perspektivet markant. Derfor er det alvorligt, når Lars Hedegaard nogle år efter hævder, at han skam havde advaret Rose om nøjagtig en sådan reaktion før offentliggørelsen, og at han ikke tøvede et sekund med at bifalde offentliggørelsen alligevel. Eller som Hedegaards ord falder i et interview med Pamela Geller: »Jeg vil fortælle dig en hemmelighed, som du muligvis ikke er klar over … Jeg håber, at han [Flemming Rose] bifalder … Du ved den meget modige redaktør af avisen Jyllands-Posten, Flemming Rose. Før offentliggørelsen af de meget berømte 12 karikaturer ringede han til mig (…) og spurgte mig: 'Hvad tror du, der vil ske, hvis vi gør det her?' Og jeg svarede ham: 'Helvede vil bryde løs! Det bliver værre end Salman Rushdie'.« (Læs klummen: Flemming Rose kontra Lars Hedegaard). Dette står som tidligere nævnt i lodret modstrid med Roses fremstilling, og han har da også reageret med den skarpeste afstandtagen til Hedegaards udlægning: »Jeg ved ikke, hvad Lars Hedegaard har spist eller drukket, eller om det er jetlag efter en lang flyvetur, men det er usandt fra ende til anden. Jeg rådførte mig ikke med Hedegaard og har aldrig hørt hans påståede forudsigelser om, hvordan muslimer ville reagere på tegningerne.« (Politiken, 12.10.2010). Uenigheden har splittet det tidligere parløb Rose og Hedegaard imellem, så Rose endog har aflyst et længe planlagt arrangement i Trykkefrihedsselskabets regi. Trykkefrihedsselskabet og foreningens supportere er havnet i et dilemma. Hvem af deres to helte taler mon sandt eller husker forkert? Katrine Winkel Holm er rasende på undertegnede og har ingen skrupler med at fordreje min indgangsvinkel i Trykkefrihedsselskabets online-skrift, Sappho: »Hvem lyver, Hedegaard eller Rose, spurgte Engelbrecht triumferende.« Winkel Holm mener, at jeg skulle have stillet det mere »besindige« og »kedelige« spørgsmål: »Hvem er glemsom og hvem husker korrekt?« ( Sappho, 13.10.2010). Hvor plat er det ikke at måtte ty til den slags finter for at give yderligere luft under sine frustrationer? For hvad var det, jeg spurgte om i klummen? Det kommer her: »... hvem lyver – eller husker bare forkert – Rose eller Hedegaard?« Jeg undlod altså netop dét, som Winkel Holm beskylder mig for - at slutte på forhånd, at der er tale om løgn kontra sandhed; i stedet konstaterede jeg, at der var de to (og kun de to) muligheder: En af dem har ret og en anden tager fejl - om det skal forkares som løgn eller hukommelsesbrist, aner jeg selvfølgelig ikke. Nu har historien så fået endnu en tilføjelse. Trykkefrihedsselskabets Helle Merete Brix er kommet Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard til undsætning, oplyser Ritzau. Under titlen »Taler Rose usandt?« skriver Brix således i et indlæg: