Den nye udlændingepakke, som Dansk Folkeparti jubler over som »den strammeste indvandringslov i Europa«, og som Socialdemokraterne med Henrik Dam Kristensen i front foreløbig er positive over for, har skabt stor forvirring omkring SF. Om morgenen mandag den 8.11. tog SF's menneskeretsordfører Kamal Qureshi klart afstand fra en lov, som sætter nye absurde og tårnhøje økonomiske og uddannelsesmæssige forhindringer for, hvornår en dansker må få lov til at gifte sig med en udlænding i sit eget land. Et par timer senere blev han irettesat af S-strammeren Henrik Dam Kristensen, som om han var SF's socialdemokratiske storebror, og dernæst rykkede SF-strammeren Astrid Krag ud og proklamerede, at hun ikke på forhånd ville afvise det udspil, som Dansk Folkeparti altså kalder »den strammeste indvandringslov i Europa«. Samme aften krævede imidlertidd SF's formand i Region Hovedstaden, Bent Johansen, at de nye stramninger skal rulles tilbage af en kommende SSF-regering, og Astrid Krag kunne nu svinge sig op til at kalde det »usympatisk«, at man fremover skal have en bankgaranti på 100.000 kr. i stedet for 50.000 kr. for at få en udenlandsk hustru til landet ( Politiken.dk, 8.11.2010). Tirsdag formiddag klappede næsten hele SF's folketingsgruppe så fuldstændig i - voksne mennesker turde ikke sige noget: SF tør ikke sige noget om udlændingeaftalen. Tænk hvis de sagde noget forkert, og Krag, Sohn eller Søvndal ville blive sure på dem? SF's socialordfører Özlem Cekic var imidlertid ikke bleg for at slå fast: »Det er ikke til at fatte, at alt det her kan ske i vores Danmark. Hvor er vi på vej hen?«, skrev hun på sin Facebook-profil samme tirsdag formiddag. Senere brugte Kamal Qureshi ligeledes Facebook til at fastholde sin afstandtagen. »Grundlæggende tror jeg ikke, at SF kan stemme for et forslag, som laver et A og et B-hold, der deler befolkningen op i hvor kloge de er, og hvor rige de er. Jeg nægter at tro, at det vil ske for mit parti,« fortsatte Cekic tidligt tirsdag eftermiddag ( dr.dk, 9.11.2010). Ole Sohn, der tirsdag formiddag i lodret modstrid med Cekic havde udtalt, at der »principielt godt kan skrues et pointsystem sammen, som kan være fornuftigt«, blev atter konfronteret med sagen om eftermiddagen. Han ville stadig væk ikke tage stilling til pointsystemet i den nye aftale, fordi det ikke er fastlagt i detalje (jf. Berlingske.dk, 9.11.2010) - til trods for, at Dansk Folkeparti allerede har bevist, at de styrer showet ved at få integrationsminister til at trække en minimalt blødere fortolkning end Peter Skaarups tilbage, og til trods for, at vi taler om at graduere menneskers ret til udenlandske ægtefæller i den strammeste indvandringslov i Europa. Dertil er det kommet i SF. Indtil videre, for slaget fortsætter. Hvorfor hele partiet ikke klart og utvetydigt kan tage entydigt afstand fra hele pakken, hvorom vi jo ved, at Dansk Folkeparti selvfølgelig aldrig vil lade sig afspise med noget pointsystem, hvis samlede retning ikke er en klar og utvetydig stramning af den i forvejen gældende diskrimination, er en gåde, der fortaber sig i SSF's fælles strategiske fedtspilleri på udlændingeområdet. Özlem Cekic har da også afvist denne lunkne vent-og-se-holdning til pointsystemet: »Et pointsystem kan være en rigtig god ide, hvis det handler om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark til bestemte job. Men vi snakker om familiesammenføringer her. Det er en menneskeret at bo sammen med sine børn, og at ægtefolk kan bo sammen. Dette forslag er virkelig et opgør med det Danmark, jeg har kendt tidligere.« Hun breder med rette slagmarken ud til Socialdemokraterne og kræver, at eftersom SF som modstandere af 24-års-reglen har accepteret at frede den i en SSF-regering, må Socialdemokraterne fornuftigvis her slå en streg i sandet og (i underforstået modsætning til Henrik Dam Kristensen) afvise enhver yderligere stramning (jf. Politiken.dk, 9.11.2010). Og altså i modsætning til den uldne og defensive politiker-træden-vande, som i bedste fald har kendetegnet ledende SF'ere i hele denne sag, går Cekic dermed i offensiven og udfordrer direkte Socialdemokraterne. Hvor er det socialdemokratiske oprør mod Henrik Dam Kristensens manglende afvisning af den sociale apartheid, som Dansk Folkeparti lægger op til i pointsystemet? Hvor er det bragende oprør med den socialdemokrat, som i modsætning til Poul Nyrup Rasmussen freder Dansk Folkeparti i de øvrige europæiske socialdemokratiers opgør med højreradikalismen? Tavsheden er lige så øredøvende, som den er forstemmende. APROPOS > Hvis du vil stemme på SF, så husk ...