»Hvilken indflydelse vil denne omdannelse af vort lands overfladeforhold, reduktionen af dets plantedække og dets dyreverden, samt modernisering af alle minder fra Danmarks storhedstid få? Hvilken indflydelse vil den have på os selv, vi, der jævner hver bakke, retter hvert åløb ud, rydder alt, hvad der rager op, dræber alt, hvad der når højt mod sky, det være sig fugl eller træ, som lader alt, der har farver, visne, reducerer naturens brogede mangfoldighed, den, der er betinget af de tusinde arters indbyrdes vekselspil og gør kampen for tilværelsen mellem de få resterende afhængig af kvantiteten af tilført kunstgødning?« (Carl Wesenberg-Lund, 1927). Når snemasserne i denne tid lægger sig som en dyne over landskabet, kan man næsten glemme, at vi lever i et land, hvor naturen er trængt af landbrugets ensformige marker på langt over halvdelen af arealet. Man kan næsten bilde sig ind, at den danske natur er rig og sammenhængende, fordi landskabets konturer mange steder flyder sammen i hvidt på hvidt, så langt øjet rækker. Men det snehvide viskelæder skjuler den kendsgerning, at naturen er fragmenteret i pletvise områder i Europas mest gennempløjede land, hvor biodiversiteten svinder ind med katastrofal hastighed. Vi har tabt store dele af vores natur gennem fatale og fejlslagne landbrugshensyn, der har tørlagt søer, rørlagt vandløb, drænet enge, tilintetgjort moser og nedpløjet overdrev i en landskabsforarmelse af svimlende proportioner. Alene i perioden 1940-1970 blev knap to tusind natursteder oppløjet for milliarder af statskroner, som det fremgår af kæmpeværket Det tabte land (2008), hvor en af landets største og mest kompetente naturvenner, forfatteren og journalisten Kjeld Hansen, gennemgår de forgangne 250 års skamfering af det danske landskab. Denne bedrift følger han op i et endnu større værk i to bind på sammenlangt 1.200 store sider, der netop er under udarbejdelse, og som kortlægger hele historien bag 361 af de lokaliteter, der dramatisk har ændret Danmark. Undervejs kan arbejdet følges online på www.dettabteland.dk med et væld af kort, fotos og fakta, område for område. Jo, han »higer og søger i gamle bøger, i oplukte høje med spejdende øje«, den gode Kjeld Hansen, og det er en forbløffende negligeret del af danmarkshistorien, han utrætteligt trækker frem i lyset fra glemslens mørke muld. Ikke 'kun' for at skrive historien om naturens deroute i det yndige land, men i høj grad også med henblik på at skabe debat: »Ved at lægge disse fortællinger ud på nettet til fri benyttelse er det tanken at inspirere til debat om det tabte land. Hvad skal der ske i fremtiden med de mange tørlagte søer – skal de bare have lov at forsvinde? Og kan der tænkes en mere fornuftig anvendelse af de store inddæmninger end besværlig og kostbar landbrugsdrift?« Og det er jo ikke den rene ynk det hele, for ikke alene får vi f.eks. fortællingerne om samtlige tørlagte søer med et areal over 10 hektar, men vi får også fortællingerne om 70 genskabte eller nye søer, der er kommet til siden 1970. For heldigvis har vi lært (lidt) af historiens fejltagelser, når nye naturprojekter råder bod på en lille del af naturens historiske ensretning. Kjeld Hansens projekt er støttet af Aage V. Jensens Fonde, der også står bag genopretningen af en lang række betydningsfulde naturområder landet over, heriblandt perler som Lille Vildmose, Vejlerne og Æbelø. Denne kombination af fagekspertise og vilje til at løfte naturen på allerfornemste vis kunne staten lære meget mere af. Og alle os andre, der bare har den mindste glæde ved og interesse for naturens ve og vel, kan finde uvurderlig inspiration og information til kampen for at genvinde større dele af det tabte land ved at følge Kjeld Hansens imponerende pionérarbejde.