Kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere er faldet ifølge en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden. Hvor 11 procent af såkaldte andengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande havde begået lovbrud i 1990, var det 5 procent i 2006. Dette tal er overordentlig klart - så klart, at det får Dansk Folkepartis Peter Skaarup til at fare i flint. Det skal vi straks vende tilbage til. Såkaldte andengenerationsindvandrere er dog fortsat tre gange så kriminelle som majoritetsdanskere, og så er spørgsmålet jo, hvorfor? Svaret er imidlertid ganske elementært: Alderssammensætningen og socialgruppernes tilhørsforhold er af en sådan karakter, at man selvsagt ikke kan sammenligne en selektiv delgruppe som andengenerationsindvandrere med hele majoritetsbefolkningen. Ganske som man f.eks. heller ikke kan sammenligne kriminalitetsmønstrene blandt en gruppe 20-årige ufaglærte pæredanske mænd fra skilsmissefamilier på kontanthjælp med majoritetsbefolkningen som helhed. Hvis man tager højde for aldersgrupper og socialgrupper, er der en langt mindre forskel - og at man tager højde for sådanne faktorer, har naturligvis intet med 'politisk korrekthed' at gøre, men er blot en ordinær konsekvens af det faktum, at jo mere trængte, marginaliserede og traumatiserede mennesker er, desto større er tilbøjeligheden til at vende samfundet ryggen og ty til en kriminel løbebane. Dermed ikke være sagt, at det personlige ansvar går fløjten, blot at i den komplekse menneskelige adfærdsligning er der mange faktorer, der uundgåeligt spiller ind. Tager vi således højde for sociale og aldersmæssige faktorer svinder forskellen ind til, at andengenerationsindvandrere blot er 30 procent mere kriminelle end majoritetsbefolkningen. Forklaringen er igen temmelig indlysende og elementær - forskningschef i Rockwool Fonden, Torben Tranæs, udtaler: