Siden begyndelsen har de amerikanske myndigheder signaleret, at de med Guantanamo-lejren bevidst forsøgte at unddrage sig international ret og dermed de retsprincipper, som Vesten i generationer har hævdet at hylde og gentagne gange med rette har kritiseret totalitære og autoritære regimer for at krænke. Med den bizarre konstruktion illegale kombattanter har man iscenesat en kategori uden for internationale konventioners rettigheder for krigsfanger, og lejren er derfor en langvarig grum og hyklerisk plet på al amerikansk selvforståelse som menneskerettighedernes og retsprincippernes vogter - og kaster selvfølgelig dermed også en fæl skygge over Barack Obamas embedsperiode. Som tidligere citeret her på bloggen forklarede Dansk Røde Kors' præsident Freddy Karup Pedersen og daværende generalsekretær Jørgen Poulsen allerede i et brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2002 denne konstruktions uholdbarhed: »Som udgangspunkt må de betragtes som krigsfanger. Er der tvivl om deres status, slås det fast i krigsfangekonventionen, at en kompetent domstol skal have adgang til at afgøre deres status. Hvis ikke de er krigsfanger, vil internationale menneskeretskonventioner være gældende, herunder krav om en retfærdig rettergang, eller krav på at blive løsladt.« Men i stedet fastholdt amerikanerne fangerne i et juridisk tomrum - med alle de farer for internering af helt uskyldige, som den slags selvindlysende medfører. I dag, hvor der fortsat er 172 fanger, fremgår det af 759 lækkede hemmeligstemplede dokumenter fra Wikileaks til New York Times og The Guardian, at mange er blevet interneret og indespærret i årelange perioder uden substantiel grund (herunder børn, ældre og mentalt syge), eller på baggrund af torturfremkaldte tilståelser. The Guardian skriver bl.a.: