Diskussionen om det planlagte testcenter for verdens største vindmøller i Østerild rummer principielle overvejelser over afvejningen af naturværdier kontra værdien af arbejdspladser. Skulle man tro. Virkeligheden er i det konkrete tilfælde slet ikke så entydig – men lad os først runde det principielle spørgsmål. Naturen er ikke blot af værdi i kraft af den indlysende betydning af det naturkredsløb, vi selv er en del af, men også som oplevelsesværdi, der bidrager til samfundets forskønnelse – hvilket det er næsten lige så vanskeligt at sætte ord som kroner på. Det betyder imidlertid ikke, at naturen ikke også kan være af økonomisk værdi, bl.a. fordi natur selvsagt også tiltrækker lystfiskere, jægere, vandrere, løbere og turister. Men lad os vende os mod det konkrete eksempel: det planlagte vindmøllecenter i Østerild. Det handler om syv støjende og blinkende vindmøller i op til en kvart kilometers højde, som kan ses i over 50 kilometers afstand og især vil rage op i horisonten set fra højdedragene i Thys nærliggende naturområder, og som indebærer fældning af store områder fredskov omkring Østerild. For miljøminister Karen Ellemann er dette helt uden betydning: »Naturen i Østerild er ikke unik, men består af grantræer, plantet for at holde på sandet.« Man betvivler, at hun nogen sinde har været der, for i Miljøministeriets egen vandretursfolder hedder det pudsigt nok anderledes indbydende, at området er »karakteriseret ved sin store variation« og »stille idyl«. Men den eksisterende natur spiller åbenbart ingen rolle; i stedet er de to bærende argumenter: 1) Arbejdspladser til dansk vindmølleindustri, 2) der findes ingen alternativ placering. 1) Knap nok havde Folketinget givet grønt lys for projektet, før Vestas ikke desto mindre varslede fyringen af 3.000 medarbejdere, primært i Danmark. Topchef Ditlev Engel forklarede, at det ganske enkelt var meget billigere at producere møller i Spanien (Financial Times, 3.12.2010). Mon dét var helt umuligt at forudsige, da beslutningen om testcenteret i Østerild endnu ikke var truffet? Blev Spanien monstro et tilbudsland over night? Eller tyder dette snarere på, at Vestas kun er interesseret i et attraktivt udstillingsvindue til at afprøve og reklamere for sine produkter, mens den medarbejdertunge produktion i virkeligheden er og bliver en by i Rusland – eller Spanien? 2) Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt om placeringen: »Alternativerne var ikke til at få øje på.« (JP, 6.4.2010). Det er åbenlyst usandt, at Østerild er den eneste placeringsmulighed – der er peget på adskillige alternativer, der slet ikke er undersøgt til bunds. Men selv hvis Østerild skulle være den bedste placering, hvorfor så ikke nøjes med den næstbedste til gavn for vindindustri såvel som de eksisterende naturværdier? I virkeligheden er det dog langtfra givet, at placeringen i Østerild er den bedste. Oprindelig var Østerild således kun Vindmølleindustriens egen tredjeprioritet, og som det også er fremgået af aktindsigt i sagen, gik man kun med til den mod til gengæld at få en lynhurtig beslutningsproces! Vindmølleindustriens direktør Jan Hylleberg skrev således: »Vindmølleindustriens tilsagn om Østerild forudsætter, at beslutning herom træffes i denne folketingssamling således, at indretningen af området kan påbegyndes i efteråret 2010, og prøvepladserne er klar til brug senest sommeren 2011.« Summa summarum: Det er ikke 'kun' et spørgsmål om de verserende klagesager, som man burde afvente udfaldet af, og det er ikke 'kun' et spørgsmål om, hvorvidt den natur, der ryddes, er af højeste kvalitet eller ej. Problemet er, at hele projektet er baseret på en forbløffende lang kæde af usammenhængende og tvivlsomme, for ikke at sige dybt utroværdige led. Vi ved ikke, om vi overhovedet får vedvarende danske arbejdspladser ud af testcenteret, men vi ved, at Vestas rask væk var parat til at fyre tusinder kort efter beslutningen, og at vindmølleproduktion reelt er for dyr herhjemme. Vi ved, at kriterierne for placeringen er blevet ændret undervejs i forløbet, at alternative placeringer ikke er blevet undersøgt på lige vilkår, at der er fejl og mangler i redegørelsen bag placeringen, og at der er massiv regional modstand mod projektet. Validiteten af argumenterne for at fastholde det nuværende projekt er simpelthen blæst væk. [Klummen er trykt i Politiken] APROPOS > Vindmølleindustrien fælder sig selv