Brandbomberne mod magasinet Charlie Hebdo er ikke blot udtryk for afstumpet vold mod ytringsfriheden, men også en selvafslørende falliterklæring for den fundamentalistiske tankegang, der ligger bag forargelsen og volden. Som jeg tidligere har skrevet i en klumme i Politiken: »Fundamentalistens frygt for kritik er også hans egen religiøsitets paradoks og selvmodsigelse. Hvilken mangel på tro og tillid til fænomenet Gud er det da ikke, at fundamentalisten både frygter og forbander kritik af Gud eller de bøger, der menes at indeholde den almægtiges budskab - er Gud da ikke stærk nok til at tåle det, og hans budskab ikke stærkt nok til at tale imod det?« Frankrigs Muslimske Råd CFCM, der kritiserer magasinet for dets »hånlige tone over for islam og dets profet«, tager afstand fra bombeattentatet. Det kan man godt: Kritisere den aktuelle brug af ytringsfriheden, samtidig med at man tager afstand fra vold og bomber imod den selv samme brug. Hvad end intentionen har været yderligere promovering antimuslimsk dæmonisering eller genuin kritisk satire, er der intet forsvar for at bombe ord. Jeg er suppleant i bestyrelsen for Dansk PEN og synes, at foreningens reaktion på bombeattentatet er både præcis og vigtig, hvorfor den følger her i sin fulde ordlyd: