Det er magtens betændte mekanismer under den nydelige danske andedams overflade, Ekstra Bladet nu har detoneret endnu en journalistisk bombe under og dermed atter demonstreret, at pressens fremmeste rolle er og bliver rollen som magtkritisk vagthund. Først var det EB-journalist Jan Kjærgaards afsløring af magtmisbrug hos Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt, der angiveligt søgte at belaste Helle Thorning-Schmidt for at bevare regeringsmagten på Venstres hænder - en historie, som Danmarks Journalistforbund og B.T. helt absurd gjorde til et principielt spørgsmål om vanhelligt brud på kildebeskyttelsen, som om denne var sat i verden for at beskytte indædt magtmisbrug. Nu offentliggør avisen så også en hidtil hemmeligholdt lydfil, hvor TV2-journalist Rasmus Tantholdt erkender, at det var Jacob Winther, tidligere spindoktor for forsvarsminister Søren Gade, der lækkede oplysninger om, at Jægerkorpset var på vej til en hemmelig mission i Irak i 2007. Det var den lækage, der ifølge Jægerkorpsets chef bragte danske soldaters liv i fare, og allerede i januar 2010 hævdede dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen i filmmagasinet Ekko, at Gades daværende spindoktor Jacob Winther stod bag. Den selvsamme Winther, der som bekendt 'kom til' at trykke på vedhæft fil i sit email-system, så en journalist i DR fik den forfalskede arabiske oversættelse af Jægerbogen i oktober 2009 (jf. Information, 1.10.2009). Og den selvsamme Winther, der styrede spin-offensiven, der skulle kvæle Guldbrandsens dokumentarfilm fra 2007, »Den hemmelige krig«, som afslørede, at Jægerkorpset havde udleveret afghanske fanger til amerikanske soldater i Afghanistan, velvidende at de derved kunne risikere tortur og mishandling. Men tilbage til den aktuelle historie - lækagen om jægersoldaternes hemmelige mission i Irak: TV2 har hele tiden holdt hånden over kilden i stedet for at afsløre det korrupte spil, at det var en regeringskilde, der selv lækkede det hele. Igen er 'kildebeskyttelse' blevet brugt som det sesam, der lukker dørene i bag et muligt magtmisbrug, frem for som det sesam, der beskytter den eller dem, der afslører magtmisbrug. I dette tilfælde tilsyneladende begået af Jacob Winther. Det er tankevækkende, at da TV2's Kaare R. Skou kom til at røbe, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der stod bag, blev han sendt på ufrivillig 'ferie' af TV2 - ingen anstrengelser har været for store for at beskytte Winther og Gade? Men lad os lige spole tilbage til, hvad jeg skrev herom i marts 2010, for at forstå det fulde omfang af problemet med TV2 Nyhedernes rolle:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























