Sådan standses den illegale hashandel

Lyt til artiklen

Ét af de store emner i agurketiden er »afsløringen« af, hvor let det er at købe hash i Danmark, selv om det er ulovligt. TV2 har 'dokumenteret', hvad alle ved, at enhver kan købe hash i selv den mest afsidesliggende provinsby. At hash-handlen florerer på Roskilde Festival kan vel næppe heller komme som en overraskelse, endsige at der er et endog lukrativt marked på Christiania og et utal af andre steder. Men det er ulovligt. Ja, og hvordan kommer vi al denne ulovlighed til livs? Svaret er enkelt: Gør det lovligt. Sælg det på apoteker, i kiosker eller hos udvalgte forhandlere. Gør det til en skattepligtig indtægt og en vare, der betales moms af. Ud af skyggerne og frem i lyset. Væk med lyssky bagmænd - skær dennne hovedåre af kriminelle indtægter over i ét hug. Jeg nægter at tro på, at der er politikere eller andre borgere, der i ramme alvor længere forestiller sig, at det er værre at indtage hash end at drikke alkohol. Det er kun gamle fordomme og anakronistiske moralske kvababbelser, der står i vejen for en legalisering. Selvfølgelig er det trist, når noget misbruges og fører til afhængighed og sygdom på krop eller sind. Men det sker, hvad enten alkohol og hash er legalt eller ej, og det fortæller mere om samfundet og adfærden end om de pågældende rusmidler.

Oplysning om risici er helt i orden, men det bør være lovligt og frivilligt, om man vil købe og sælge det eller ej. Hash hører ikke til de hårde stoffer, og det er ikke nogen hovedvej til misbrug af hårde stoffer. Det kan være risikabelt, ja, men et forbud gavner kun den kriminelle handel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her