Der er ingen fattigdom i Danmark, brølede Liberal Alliances Joachim B. Olsen for nylig og bidrog til at tegne den dagsorden, der har forøget foragten over for ledige og trængte i det danske samfund.
Ord er afgørende i den politiske debat - men derfor glemmes også ofte, at det er mennesker, vi taler om, hvad enten vi kalder socialt og økonomisk trængte medborgere for fattige eller noget andet.




























