Formanden for Socialdemokraternes Ungdom, Camilla Schwalbe har rettet et umisforståeligt angreb på sit partis passivitet over for de 30.000, der er ved at ryge ud (eller er røget ud) af dagpengesystemet: »Det vil være det største vælgersvigt i vores partis historie, hvis det ikke lykkes at gøre noget for de 30.000 danskere, der står til at miste dagpengene i år. Folk, der mistede dagpengene i januar, kan ikke bruge det til noget, at vi kan skaffe dem et arbejde i 2020.« (Ekstra Bladet, 7.5.2013). Nu følger også Radikal Ungdom op på kritikken og appellerer til, at reglerne for genoptjening af dagpengeretten i det mindste blødes op. Det er »hul i hovedet,« at 11 måneders arbejde overhovedet ikke giver ret til dagpenge, mens 12 måneders arbejde udløser dagpengeret i to år, udtaler formand for Radikal Ungdom, Ditte Søndergaard (Jyllands-Posten, 10.5.2013). Selv om man ikke har kunnet skaffe arbejde til de titusinder, som ryger ud – nogle til kontanthjælp, andre til absolut ingenting – er regeringstoppen tilsyneladende fuldkommen stålsat. Og mens DSU oprigtigt prøver at gøre op med kynismen og redde resterne af Sociademokratiet fra den igangværende nedsmeltning, har statsminister Thorning-Schmidt og den øvrige regering til gengæld fået en god ven og allieret i Dansk Arbejdsgiverforening. DA's formand, Jørn Neergaard Larsen advarer imod at hjælpe de titusinder til at bevare deres dagpengeret: »Det vil være en direkte katastrofe for landets økonomi og for de ledige, hvis vi fastholder dem på offentlig forsørgelse ved at lave flere ændringer af dagpengereglerne. De har brug for, at jobcentrene og a-kasserne hjælper dem i retning af de ledige job, som vi ved, er derude, og ikke at fortsætte på offentlig forsørgelse.« ( Berlingske, 10.5.2013). Det vil være »en direkte katastrofe«, hvis ikke 30.000 mennesker smides ud af dagpengesystemet? Det er sågar at gøre de ledige en TJENESTE at fastholde en kurs, hvor 30.000 mennesker får elimineret deres forsørgelsesgrundlag, for selv om de helt åbenlyst ikke har kunne få arbejde, så kan jobcentrene jo 'bare' anvise dem ét, ikke sandt? Hvilken luksus-kynisme er Neergaard Larsens indstilling ikke udtryk for? Hvilken ringeagt for almindelige mennesker, der skal betale erhvervslivets skattelettelser i en tid, hvor selv historiske milliardoverskud ikke forhindrer store virksomheder i at give medarbejdere sparket. Lad mig minde om, hvad jeg har skrevet før: »For nylig kunne vi læse, at de danske virksomheder er kommet ud af krisen med rekordstore afkast til aktionærerne på 41 milliarder kroner (Berlingske, 15.2.2013). Ikke desto mindre lever vi i et land, hvor de største skattesnydere typisk er topledere og selvstændige, der stort set tegner sig for samtlige af de fem milliarder kroner, der årligt snydes for i almindelig skat, og hvor de anslåede 29 milliarder kroner, der ifølge Det Økonomiske Råd årligt snydes for i sort arbejde, først og fremmest er bestilt af de rigeste danskere (Berlingske, 30.1.2013). Pointer, der i øvrigt bizart nok blev fuldkommen udeladt, da nyheden røg i cirkulation til samtlige medier via Ritzau, hvor det i stedet blev kogt ned til en historie om, at 'snyderiet kommer fra alle sider' i samfundet.« Er det virkelig en »katastrofe«, hvis man forlænger dagpengeretten, så færre må gå fra hus og hjem, eller finder vi snarere katastrofen DÉR, hvor store koncerner med overskud alligevel rask væk fyrer medarbejdere, og hvor velbjærgede snyder samfundet for milliarder i skat? Er det måske snarere i toppen af samfundet, at vi skal finde grådigheden, det moralske forfald og den ringeagt for et basalt samfundssind, som mange politikere og medier har så travlt med at tilskrive ledige? Er det f.eks. de lediges skyld eller jobcentrenes manglende effektivitet, at Lego efter at have slået koncernens egne rekorder i milliardoverskud fire år i TRÆK alligevel har varslet fyringer, fordi den kan skovle endnu flere milliarder hjem ved at flytte flere funktioner til udlandet? At det er Arbejdsgiverforeningen, der med udtalt kynisme over for titusinder på vej ud af dagpengesystemet, er blandt de stærke støtter til den socialdemokratiske statsminister og den øvrige regerings nedskæringskurs, mens DSU advarer socialdemokraterne om »det største vælgersvigt« i partiets historie, fortæller en hel del om det vælgersvigt og partiforlis, Thorning-Schmidt står i spidsen for. APROPOS > Thorning-Schmidt: Vi har gjort alt for de ledige ...
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























