Direktøren i Skat København, Erling Andersen, har fastslået, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen var så uenig i Skats afgørelse, der frifandt nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts mand fra at betale skat i Danmark, at han bidrog til at presse på for at få Skatterådet til at ændre beslutningen. Det ville naturligvis have været en afgørende skandaleplet på Thorning-Schmidts chancer for at blive statsminister, men i stedet har sagen det seneste års tid ramt samme Troels Lund Poulsen i nakken som en boomerang. Thorning-Schmidts sag blev som bekendt lækket til B.T., og det er i samme forbindelse afgørende at få afdækket, hvem der stod bag lækagen af personfølsomme oplysninger, som kunne have været udslagsgivende for magtens farve på allerøverste niveau herhjemme. Nyere udsagn, der bagatelliserer lækagens lovstridighed, kritiseres at Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet: »Jeg har meget svært ved at forestille mig en situation i den konkrete skattesag, hvor det skulle være i orden for en spindoktor med en politisk dagsorden at lække Thornings afgørelse.« (B.T., 26.8.2012). B.T.s rolle er i sig selv en uheldig underminering af forventningen om, at pressen først og fremmest agerer som en afgørende magtkritisk instans. At avisen blot har henvist til »kildebeskyttelse« for ikke at bidrage til at opklare forløbet, er rent spin. Professor i strafferet, Jørn Vestergaard fastslog allerede sidste år, at kildebeskyttelsen ikke dækker den slags, og at B.T. alene forsøger at »dække sig ind under princippet om klidebeskyttelse for at beskytte magtens mænd og avisen selv mod yderligere kritik« (Politiken, 19.12.2011). Men fokus retter sig selvfølgelig især mod Troels Lund Poulsen, den nu fyrede departementchef Peter Loft og tidligere spindoktor, Peter Arnfred, der udover en håndfuld medarbejdere i Skat havde adgang til oplysningerne. Selvfølgelig er det umuligt på nuværende tidspunkt at afgøre, hvem der har lækket til B.T., når avisen vægter magthensynet langt højere end magtmisbrugets afdækning, men når ansvarspilen peger på Troels Lund Poulsen, skyldes det ikke blot, at han selvfølgelig sad som chef i Skatteministeriet og havde alle politiske motiver til at ville sikre sig selv og sit parti endnu en regeringsrunde. Det skyldes ikke blot hans bizarre påberåbelse af en pludseligt opstået 'tavshedspligt', der fungerer som det tyndest tænkelige skjold for ikke straks at have udtalt sig i klare og uddybende vendinger om sin egen rolle. Det skyldes ikke blot fremstillingen af Skats Erling Andersen; det skyldes alle disse forhold SAMLET set såvel som de seneste oplysninger, afgivet af Troels Lund Poulsens daværende spindoktor, Peter Arnfeldt, der har forklaret sig over for Københavns Politi på en måde, som ikke ligefrem fjerner pilen fra Troels Lund Poulsen. Ifølge Arnfeldt var den daværende skatteminister så rasende over Skats afgørelse, at han ligefrem udtrykte muligheden af at fjerne Erling Andersen. Et eklatant udtryk for magtmisbrug og fuldkommen utilstedelig indgriben i processen, hvis og såfremt Arnfeldts oplysninger står til troende, naturligvis. 'Problemet' for Lund Poulsen er bare, at oplysningerne føjer sig så klart ind i det øvrige billede af urent trav, der allerede har tegnet sig. Også derfor peger pilen indtil videre på Troels Lund Poulsen. Det kan ændre sig - ingen er dømt for noget, og intet er selvsagt bevist.

Men i en sag af så højdramatisk politisk betydning, hvor han selv for længst har bidraget maksimalt til mystificere sin egen rolle ved at stikke af fra de indlysende spørgsmål fra pressen, der er naturlige i en aktuel sag med så mange politiske implikationer, har han desværre kun forøget billedet af sig selv som den ansvarsforflygtigende politiker. Om billedet er fortegnet eller ej, vil forhåbentlig vise sig i kraft af Undersøgelseskommissionen, når nu Troels Lund Poulsen ikke af sig selv synes at have noget at bidrage med. Desværre medvirker altså også en del af den presse, der skulle holde magten i skak, selv med at sløre sagens sammenhænge. Der er 'something rotten' i det politiske magtspil, og B.T.s topprioritet burde være at kaste lys frem for mørke over netop dét. Det gør avisen journalistisk magtkritisk NU – det burde den også gøre med tilbagevirkende kraft. APROPOS