Ideen om en national Naturfond er efter lang tids tavshed endelig ved at komme ind i det politiske spil, efter at først De Konservative og siden Enhedslisten har taget den op.
Derfor er det netop nu afgørende for naturorganisationer og natureksperter at komme på banen med præciseringer af, hvad en sådan fond bør og ikke bør handle om. Hvis Naturfonden vel at mærke skal være en NATURfond af gavn og ikke blot af navn. Desværre er der allerede visse tegn på, at fonden kan risikere at blive instrument for andre 'grønne' politikområder, der kan være nok så vigtige, men som faktisk ikke har naturens 'egne' problemer som omdrejningspunkt.




























