Det er beskæmmende at følge Søren Espersens siberiske kulde over for den danske Greenpeace-aktivist Anne Mie Roer Jensen, der risikerer 22 års fængsel i Rusland - for en anklage og under forhold, der er en hån mod enhver idé om et åbent retssamfund.
Først blev hun og 29 øvrige aktivister sigtet for pirateri, siden for hooliganisme (om end førstnævnte sigtelse endnu opretholdes i anklageskrifterne). I alle tilfælde vanvittige sigtelser med skræmmende implikationer, der i lyset af de faktiske aktioner kun er et diktatur værdigt.




























