Gad vide, om en kontanthjælpsmodtager, der får tilkendt erstatning for at miste armene, bagefter mister kontanthjælpen, fordi vedkommende skal 'leve' af erstatningen? I så fald er erstatningen selvsagt ikke læggere en erstatning, og kontanthjælpsmodtageren ikke længere en fuldgyldig borger i samfundet, men et undermenneske, der skal straffes dobbelt. Og faktisk er det i princippet dét, der foregår i forbindelse med erstatninger for sundhedsskadelige gener i København: Politikerne stjæler uden videre erstatningen fra de ledige igen. Det vender vi tilbage til - men først en lille nyhed for de sygdomsramte: Den sociale modstandsbevægelse har netop afleveret 6.380 underskrifter til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som protest mod behandlingstvang og varighedsbegrænsning. Heine Svarrer, der er læge i Nordjylland, er rystet over forholdene for syge borgere, der kan tvinges i behandling: »Jeg er overlæge på reumatologisk afd. Aalborg sygehus. Ankestyrelsen har taget en afgørelse sommeren 2013, som går ud på at kommunen kan presse patienter, som er sygemeldt pga diskusprolaps i lænden til at lade sig operere for denne prolaps. Hvis patienten siger nej tak til operation, så har kommunen ret til at stoppe sygedagpengene.« ( DenOffentlige.dk, 17.12.2013). At vi lever i et samfund, hvis beslutningstagere går i så små sko og ifører sig så overformynderiske kasketter, er desværre efterhånden blot ét af mange udtryk for statskrænkelser over for ledige og andre socialt trængte medborgere. Og at Beskæftigelsesministeriet overhovedet skal blandes ind i sager om syge mennesker, er absurd i sig selv, men i det mindste har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nu indvilliget i at (forsøge at) ændre loven: »Sygemeldte skal ikke ende uden forsørgelse, og vi skal ikke tvinge mennesker til bestemte behandlinger. Derfor forhandler regeringen i øjeblikket med forligspartierne om ændringer i sygedagpengeloven.« Hvor svært har det været at se dét hidtil? Imellemtiden venter vi stadig på, at menneskeligheden også begynder at blive sluppet løs over for de ledige, så de f.eks. ikke skal udsættes for totalitære overgreb i privat- og seksuallivet - men det er måske for meget at håbe på? Måske er det også for meget at håbe på, at Mette Frederiksen vågner op og erkender, at den gensidige forsørgelsespligt er et brutalt instrument til at tvinge samlevende fra hinanden og undergrave de i forvejen fortvivlende økonomiske forhold, som mange lever under? Og så er vi tilbage ved det herskende syn på ledige som undermennesker, der har grebet om sig blandt politikerne de senere år. En udvikling, hvor socialdemokratiske ministre som Mette Frederiksen og Karen Hækkerup er gået i front og har beskyldt ledige for at opfatte socialsystemet som et »tagselvbord« og for at have udviklet en særlig »krævementalitet« - velvidende at der ganske enkelt ikke ER arbejde til hundredtusindvis af borgere uden for arbejdsmarkedet. Denne udtalte nedladenhed over for medmennesker uden lønarbejde har desværre også for længst vundet fodfæste i kommunerne, f.eks. i København, hvor politikere nu stjæler penge fra kontanthjælpsmodtagere, der har fået tilkendt erstatning. Metroselskabet er således blevet pålagt at udbetale erstatninger for sundhedsskadelig støj, men hokus pokus - kontanthjælpsmodtagere får så bare beskåret kontanthjælpen!
Det er klokkeklar diskrimination, eftersom erstatningen naturligvis intet som helst har at gøre med det økonomiske forsørgelsesgrundlag. Erstatning for sundhedsskadelige gener er jo ikke tilkendt for, at borgerne skal kunne købe mere havregryn, men netop som erstatning for tabt livskvalitet. Ikke desto mindre æder kommunen alt ud over de første 10.000 kroner, hvilket selvfølgelig risikerer at stavnsbinde kontanthjælpsmodtagere til at blive boende op og ned ad den sundhedsskadelige støj frem for at bruge erstatningen på f.eks. at komme på afstand fra støjen. Talsmanden for Metronaboer, Søren Sandahl, udtaler: »Kontanthjælpsmodtagere, der ofte også er hjemme i dagtimerne, vil slet ikke få den mulighed for at komme væk. Derfor er dette en de facto annullering af kommissionens afgørelse.« ( Politiken, 18.12.2013). Som minimum burde kommunen tilbyde kontanthjælpsmodtagere genhusning for det fulde erstatningsbeløb, for det er jo dét, det drejer sig om - men i stedet går man ind og sikrer sig, at det KUN for kontanthjælpsmodtagere bliver særligt vanskeligt at komme væk fra den sundhedsskadelige støj. Og det er politikerne, der er er røverne her, for det er politikerne, der bare vasker hænder og lader stå til. Kujoner på alle niveauer smider ganske enkelt aben videre: Transportminister Pia Olsen Dyhr vil ikke genhuse nogen, men lovpriser den kontante skattefri erstatning - bekvemt nok er det så 'desværre' ikke liiige hendes bord, at kontanthjælpsmodtagere bare får hovedparten stjålet igen.
