Man forstår godt, at stribevis af top-SF'ere har fået nok og nedlagt deres poster i protest. Det er svært at rette tæerne ud i skoene, efter man har været vidne til Annette Vilhelmsens omklamring af Goldman Sachs-aftalen og Holger K. Nielsens desperate hjemkomst fra Afrika for at banke partifæller på plads. Det er ikke mere end et halvt år siden, at Holger K. Nielsen som daværende skatteminister tordnede mod skattely og lovede »en pæn slat« penge til den danske stat ved kommende indgreb mod de alt for smarte og alt for grådige spekulanter. I et interview udtalte han bl.a.: »Det, jeg vil understrege, er, at indsatsen mod skattely har højeste prioritet, og at regeringen hele tiden overvejer, hvilke metoder og ordninger vi så skal bringe i spil.« (Politiken, 30.6.2013). Kampen mod skattely har »højeste prioritet«? Er dét virkelig den samme Holger K. Nielsen, der i dag sætter alt på ét bræt for at gennemtvinge SF's tilslutning til at sælge 19 procent af DONG til skattely-eksperterne i Goldman Sachs? I en kronik blot et par måneder tidligere end ovenstående forsikrede han ellers: »Regeringen har fra første dag i stolen haft fokus på skattely og skattesnyd. I regeringsgrundlaget skrev vi, at Danmark skulle føre an i kampen for at lukke skattehuller, adressere illegale kapitaloverførsler og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcer i verdens fattigste lande.« Javel - men nu banker samme Holger K. i bordet for at sikre sig, at Goldman Sachs (af alle) kan æde sig ind på DONG i en hemmeligholdt købsaftale. Til trods for, at han udmærket ved (og til trods for at Finansministeriet har vidst det siden efteråret), at der bag Goldman Sachs' selskabskontruktion skjuler sig flere selskaber i skattely. Og til trods for, at Skatteministeriet er midt i en retssag for at få selskabskonstruktionen kendt ulovlig.
SÅ langt ude er det. Ikke desto mindre kalder Holger K. Nielsen det for »meget, meget fornuftigt« at give skatteunddragerne i Goldman Sachs en stor luns af DONG ( Ekstra Bladet, 29.1.2014). Nærmest manisk bliver det, når han trækker det helt tunge 'argument' frem: »En regering er en regering, og derfor skal vi stemme for.« Tjah, dertil er det kommet for Holger K. Nielsen og Annette Vilhelmsen. En regering er en regering, og derfor skal vi stemme for Goldman Sachs. Det lyder som en replik i en politisk komedie, men det er vel dybest set en tragedie?
