Dan Park er i vælten i Danmark, fordi en del danske medier, debattører og politikere er rasende glade for at fremstille Sverige som et snerpet, totalitært forbudsland i modsætning til det lykkeligt frit forhånende og foragtende Danmark.
Vi skal helst juble over en udvikling, hvor flere og flere sætter en ære i at tilsværte romaer, dæmonisere indvandrere, nazificere muslimer og heroisere åbenlyst racistiske begreber som ’neger’ og ’perker’. Denne selvglade glorificering af vulgær foragt for minoriteter i ’ytringsfriheden’s tjeneste er efterhånden så forskruet og ensidig, at det trodser beskrivelse.




























