Det er glasklart og gennemskueligt: Brugen af ’nazi’-etiketten i De Konservatives nye partireklamer skal ikke signalere en banal afstandtagen fra islamister, men derimod partiets parathed til at gøre Dansk Folkeparti kunsten efter, hvad angår mistænkeliggørelsen af muslimer og islam i almindelighed.
Det vender vi tilbage til. Men først et par bemærkninger til de seneste dages debat om, hvorvidt det er sagligt at sidestille nazisme og islamisme, sådan som De Konservative på overfladen hævder at gøre det.




























