Henrik Sass Larsen proklamerer at Socialdemokratiets kurs er store aftaler med Venstre og Dansk Folkeparti, og partiets udlændingeordfører Dan Jørgensen trækker bort fra De Radikale og nærmer sig Venstres Inger Støjberg. Altsammen i klar overensstemmelse med den nye partileder Mette Frederiksen, og alt sammen inden for et par uger.
Socialdemokraterne er ikke længere del af en 'rød blok' i værdipolitisk opposition til blå blok – dertil er Mette Frederiksen alt for ivrig efter at at matche blå bloks udlændingepolitiske forringelser. Værdipolitisk er det nu tydeligere end nogen sinde før, at kun Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale står i opposition til blå blok.




























