Köln var den perfekte storm, der snart gjorde groteske seksuelle overgreb til den store politiske si, hvorigennem hele svineriet skulle destilleres: Mellemøsten, flygtningekrisen, islam og araberne.
Gryderetten kogte over, og de skræmmende overgreb blev en tyk pegefinger rettet mod 'dem' – så tyk, at den skygger for det, der helst ikke skulle inddrages i debatten: At overgreb mod kvinder er tværkulturelle og langt mere udbredte, end vi bryder os om at være ved.




























