Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning:Per Marquard Otzen

Tegning:Per Marquard Otzen

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hemmelighedskræmmeri skader danske patienter

Danske Regioner tænker mere på sig selv end på patienterne når det gælder patienters rettigheder i EU.

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har længe været en velbevaret hemmelighed. For det kan muligvis blive en dyr fornøjelse for Danske Regioner, hvis danskerne kendte til den.

Men siden Amsterdam-traktaten i 1998 er sundhedsydelser faldet inden for EU’s princip om fri bevægelighed. Og hvad betyder det?

Det betyder, at på samme måde som virksomheder kan flytte derhen i Europa, hvor de får de bedste forretningsvilkår, så kan patienter rejse dertil, hvor de får de bedste behandlingsvilkår og – til regionernes store skræk og rædsel – lade sig behandle på det offentliges regning.

Men forleden brast boblen. Formanden for Danske Patienter Lars Engberg kritiserede i skarpe vendinger Danske Regioner for den manglende information til patienterne, og Christel Schaldemose (S) har nu taget sagen op i EU.

Og med god grund. For det er under al kritik, at Danske Regioner fører strudsepolitik, når det kommer til patienters frie bevægelighed. I stedet for at arbejde målrettet for, at danske patienter og virksomheder kan høste gevinsterne af en øget patientmobilitet på tværs af EU’s grænser, så stikker de hovedet i busken.

Dette er kritisabelt af to årsager.

For det første synes Danske Regioner ikke at leve op til det ansvar, de har for at gøre de europæiske patientrettigheder til virkelighed for danske statsborgere. For som det fremgår af en gennemgang, som DR Nyhederne har fortaget, er oplysningerne om patienternes rettigheder få og svære at finde. Og på nogle af regionernes hjemmesider ligger der sågar forældet eller misvisende information.

LÆS OGSÅ KRONIK

Danske Regioner vender simpelthen det blinde øje til de regler, der fastslår, at alle EU-borgere grundlæggende har ret til at blive behandlet i andre EU-lande betalt af hjemlandets offentlige sundhedsforsikringer. Dvs. de regler der betyder, at danskere, der kommer akut til skade eller f.eks. i længere tid har haft problemer med knæet, kan tage et smut over grænsen og lade sig behandle privat eller offentligt og efterfølgende få behandlingen refunderet af det offentlige.

Dette hemmelighedskræmmeri betyder, at danske patienter risikerer at vente længere eller få dårligere behandlinger, end de ellers ville have fået. Kan vi leve med det?

For det andet er der meget, der tyder på, at Danske Regioner af ideologiske årsager ikke benytter sig af danske privathospitaler – selv når de er bedre og billigere. Og når Danske Regioner stort set ikke anvender privathospitalerne, så får de ikke det kvalitetsstempel, der gør, at udenlandske patienter føler sig trygge ved at blive behandlet i Danmark.

Derved risikerer vi at eksportmuligheder, vækstpotentiale og jobskabelse går Danmarks næse forbi. For vi får ikke fostret det privathospital, som kunne blive sundhedssektorens nye svar på Novo Nordisk.

Dette er ikke noget, jeg skriver, fordi danske privathospitaler skal forkæles. De skal have det hårdt. Og KUN bruges af regionerne, hvis de er bedre og billigere.

Men selvom privathospitalernes priser er faldet til et niveau, hvor behandlinger udført på privathospitaler under udbud umiddelbart og i gennemsnit ligger på 43 pct. af, hvad en tilsvarende behandling koster på et gennemsnitligt offentligt hospital (hvilket er en lav pris, selv når man tager højde for forskelle i rammevilkår, herunder fx akutfunktion, forskning og uddannelse), så bruger regionerne dem mindre og mindre. Alene fra 2010 til 2013 faldt privathospitalernes markedsandel med 54 pct., svarende til at de i dag sidder på 1 pct. af alt offentligt finansieret aktivitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er ikke så lidt, vi går glip af. Et interessant eksempel er det private svenske firma Capio. Capio startede i 1994 som et resultat af, at den svenske region Skaraborg ønskede at outsource laboratorieydelser. Over de næste par år fulgte flere regioner trop og Capio havde succes med at vinde opgaverne.

Da Stockholm for ca. 10 år siden besluttede at outsource driften af hele det offentlige hospital Skt. Görans sygehus, vandt Capio også kontrakten. I 2001 opkøbte Capio sit første hospital i England og siden vandt Capio en kontrakt for de britiske sundhedsmyndigheder om at opbygge og drive op til 10 nye offentlige sygehuse. I dag er Capio aktiv i 5 EU-medlemsstater.

Virksomheden har bidraget med innovation og konkurrence i det indre marked og sikret vækst og beskæftigelse i Sverige. Alene i 2006 udgjorde Capios eksport af sundhedsydelser ca. 10 mia. svenske kroner.

Et tilsvarende væksteventyr kan vi ikke få i Danmark, før Danske Regioner stopper deres ideologiske modstand mod privathospitalerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden