Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har ret til at standse de krigsliderlige politikere

VI burde kræve folkeafstemning, hvis vi skal være med i en ny krig.

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er blevet multikulturelt og verden er blevet multipolær og ikke længere bipolær. Men det har de to statsministerkandidater ikke lyst til at indrømme, i hvert fald ikke offentligt.

Lad mig spørge: Har man overhovedet diskuteret udenrigspolitik i den nuværende danske valgkamp? Sådan for alvor?

Det første seriøse bud på, hvad man kan gøre for at løse de udfordringer, Danmark står over for, kom fra Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og nu formand for partiet Venstre. Han fortalte til Politiken, at han vil udpege en ekspert til at analysere dansk udenrigspolitik for at forstå en verden under stærk forandring.

Er det virkelig en god ide? De fleste politiske partier har heldigvis taget afstand fra den.

LÆS DEBATINTERVIEW

Efter de seneste årtiers udvikling på det internationale plan og de katastrofale beslutninger, som blev taget på et meget tyndt grundlag, vil det være tåbeligt at overlade beslutningen om krig og interventioner til politikere. Det gælder både højre- og venstrefløjen. Den danske befolkning burde kræve folkeafstemning, hvis der skal investeres i en ny krig, hvor der skal sendes soldater og våben i store mængder afsted for at få endnu flere uvenner i verden.

Jeg var for nylig i USA og så Rhode Islands tidligere guvernør Lincoln Chafee annoncere sit kandidatur til præsidentposten for Demokraterne. Han sagde i et interview efter sin indledende tale, at det har kostet USA 6 trillioner dollars at føre krig i Irak. For dem, der ikke ved, hvad en amerikansk trillion er, svarer det til en million millioner på dansk. Man kunne have gjort enormt meget for det amerikanske samfund, hvor 37 millioner ingen sundhedsforsikring har i dag. Man kunne sagtens have brugt de penge til at bringe det amerikanske velfærdsniveau op på højde med det danske.

Man kan roligt konstatere, at den nuværende flygtningekatastrofe blandt andet er et resultat af de forkerte og kortsigtede udenrigspolitiske ambitioner

Hvad har de vestlige lande, inklusive Danmark, fået for de 6 trillioner dollars, som er sindssygt mange penge? Ja, man har godt og grundigt destabiliseret Mellemøsten i almindelighed og Irak i særdeleshed. Man har gjort det endnu sværere at opnå fred og omvendt gjort det nemmere for ISIS at få fremgang på grund af den enormt kaotiske situation, som er opstået efter, at man væltede Saddam Hussein. Som senator Bernie Sanders har sagt, er det lige meget hvad man gør i Mellemøsten, så er det forkert. Derfor kunne man holde en lille pause og overlade det til de omkringliggende islamiske lande at danne en koalition for at løse deres egne problemer.

LÆS MARTIN LIDEGAARD I KRONIKEN

Når vi nu taler om omkostninger, skal vi også huske, at der døde tusinder af unge vestlige soldater, som aldrig nåede at oplevede deres 40 års fødselsdag.

Hvad har vi fået ud af de enorme fejltagelser begået af danske, amerikanske, britiske og andre politikere, som troede, de vidste bedre?

Ja, selv Hillary Clinton stemte for invasionen af Irak og fik os til at tro, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Det er denne udenrigspolitiske fejltagelse, som har skabt en af de største flygtningekatastrofer i vor tid.

Vi har ret til at standse de krigsliderlige politikere, som muligvis ikke sender deres egne børn, men vil sende dine og mine børn ud for at kæmpe i meningsløse krige

Syrien var et af de få lande, som modtog flygtninge. I dag er der millioner af mennesker, som flygter fra borgerkrigen i Syrien. Læg hertil den intervention i Libyen, som egentlig havde en aftale med de vestlige lande om at stoppe illegale immigranter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan roligt konstatere, at den nuværende flygtningekatastrofe blandt andet er et resultat af de forkerte og kortsigtede udenrigspolitiske ambitioner. Derfor er udenrigspolitik vigtig.

Mellemøsten er i brand, og heldigvis for USA og Canada er de omgivet af to kæmpeoceaner, som redder dem fra at modtage en flygtningestrøm som den, man er tvunget til at håndtere i Europa.

Selv om man kunne ønske sig det, er det umuligt i dag at reducere antallet af mandater fra partier, som sælger det lette budskab, at man kunne standse flygtningestrømmen bare ved at stramme udlændingeloven. Så let en løsning findes ikke. Den er stærkt forbundet med at føre en langsigtet udenrigspolitik, som stabiliserer Mellemøsten og Afrika.

Vi som befolkning har krav på at vide, hvilken krig vores børn skal sendes ud i. Vi har ret til at standse de krigsliderlige politikere, som muligvis ikke sender deres egne børn, men vil sende dine og mine børn ud for at kæmpe i meningsløse krige.

Udenrigspolitiske fejltagelser koster mange penge og menneskeliv. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi gør med udenrigspolitikken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden