Så kører den igen - sangen om boligskatten.
Dens comeback står for døren. Eller gør den? Jeg tror det ikke. Dertil ser den politiske manege broget ud. Der er dog for første gang længe et vindue åbent. Politikerne mangler penge, og de laveste frugter er for længst plukket. Og Thorning-Schmidts kommende skattereform kan kun vedtages over midten, hvorfor et old school nattesæde i Finansministeriet potentielt kan føre til et klassisk ’tyv om natten’-forlig mellem rød og blå, hvor de deles om tævene fra vælgerne. Forleden på et møde i Kraka havde jeg endnu en gang lejlighed til – med vanlig fornøjelse – at diskutere boligskattens comeback på den politiske scene med nogle af landets førende universitetsøkonomer, herunder den aarhusianske professortrojka Torben M. Andersen, Michael Svarer og Nina Smith. Vi er vist enige om substansen – at boligskatten sagligt set atter må indtræde blandt de aktive skatteredskaber, helst nu, som en del af en ny skattereform, der langsomt indfases. Men vanen tro var vi ikke helt enige om, hvorvidt det er en god idé at presse på med budskabet om boligskattens comeback, hvis den alligevel ikke har nogen politisk gang på Jord. Er tiden ikke brugt bedre på andre mere realistiske kampagner? Vi har et Folketing, der i den grad er skræmt af vælgerne, og som gennem alle årene har sagt, at boligen er fredet. Så langt har jeg stået på, at energien bør lægges der, hvor et resultat er realistisk.
