'The big short’. Bogen om finanskrisen af Michael Lewis, som på blændende vis beskriver, hvordan finanskrisen kom til USA, fordi stort set alle på Wall Street troede, at de mange boliglån til fattige amerikanere havde en langt større chance for at blive betalt tilbage, end tilfældet var.
Bogen er en ’must read’. I sin trang til at tjene mere havde Wall Street skabt et syntetisk boliglån/obligation, som byggede på, at man som obligationsejer fik andel i en hel bunke sammensatte boliglån, hvoraf kun en lille andel var i højrisiko for ikke at blive betalt tilbage. Troede man.




























