Altså, det, Annette Vilhelmsen sagde under formandsvalgkampen, og som hun igen sagde i lørdags i sin tale og vel også i dag (på pressemøde i Statsministeriet i tirsdags, red.), det er, at SF står helt bag regeringsgrundlaget og de beslutninger, der er taget i løbet af det år, hvor vi har været i regering sammen.Margrethe Vestager i Politiken Formandsvalget i SF har udspillet sig i offentligheden som en slags realityshow for de veluddannede med medierne, der som en heliumflaske på bristepunktet har pustet spændingen og dramaet op i en størrelse, som næppe modsvarer befolkningens reelle interesse for, hvem der er SF’s formand. Annette Vilhelmsen sejrede stort, men hvedebrødsdagene blev korte. Der gik mindre end én dag, efter at Annette Vilhelmsen officielt var tiltrådt som minister, førend det stod klart, med hvilken optik den nyslåede formands første dage ville blive skildret: løftebryderoptikken.
Vestager: Kære Annette, nu skal der turbo på Den nye formand vil ikke kunne indfri nogen af sine løfter om at sætte et større SF-aftryk på landets ledelse, fordi Margrethe Vestager alligevel bestemmer det hele. Alt, hvad den nye formand har tilkendegivet under formandsvalget, og alle tidligere politiske tilkendegivelser om regeringsgrundlaget i det hele taget vil nu blive dissekeret og revet hende i næsen:




























