Når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg godt lide at tage en kold dåse Coca Cola og slappe af i sofaen. Ja, faktisk har jeg lidt for mange colaer i køleskabet. Jeg ved godt, at det er usundt. Jeg ved godt, at jeg burde drikke mindre cola. Men jeg bliver alligevel ved med at drikke cola. Hvorfor? Fordi jeg nyder det.
Allerede i min korte levetid har jeg oplevet et hastigt stigende fokus på sundhed. Det kan være rigtigt godt for samfundet, når vi bliver klogere på hvad der er sundt og usundt – f.eks. ryger gravide ikke længere og vi fylder ikke vores spædbørn med phthalater og andre giftstoffer. Men det kan også være skidt, når det går over gevind.
Vi er gået over gevind i jagten på en sundere krop og et sundere samfund, når det gode liv alene bliver gjort op i leveår, og ikke i hvad årene indeholder. Glæden og sorgen, lykken og ulykken, nydelserne og ubehaget – alle de ting et liv består af – kommer jo ikke frem i sundhedsøkonomernes excelark, når de taler for det sunde liv.
Den lille slurk cola, ungdommens vilde rusfester, og den lille cigaret tilføjer alle en værdi til os mennesker. Nogen nyder det, andre gør ikke. Nogen synes, at det er det værd – at de gerne vil betale med dårligere sundhed, for den nydelse de får til gengæld – andre synes, at det er kortsigtet og dumt.
Hvad blev der af de danske hedonister? Af livsnyderne, der også tør at stå ved, at politikerne ikke behøver at ryge i smug, at danskerne godt må holde fester og drikke lidt for meget – at jeg ikke nødvendigvis behøver at gemme hovedet i tvang fordi jeg drikker en cola efter arbejde
Rasmus Brygger
For tiden hører vi dog stort ikke andet end sundhedshelgene, der med løftet pegefinger fortæller os, hvad det sunde liv består af, hvordan vi kan blive sundere, og hvordan vi kan undgå de usunde fristelser. Ja, det er næsten en religion.
Lad os se på et eksempel, der fylder meget i disse dage: Rygning.
27 af landets kommuner har gjort det til en offentlig opgave at betale folk for at holde op med at ryge. Hver ryger kan få op til 1.700 kroner til indkøb af nikotintyggegummi og andre rygestopremedier.
Også Trygfonden er hoppet med på vognen: Den ønsker nu at give kontant belønning til de rygestoppende danskere. Hele 13.500 kroner til den afvænnede, lyder forslaget på.
Man fristes til at spørge, om der overhovedet er plads til at være usund længere? Ikke nok med at rygerne er Danmarks mest jagede minoritet, så sættes der nu alt ind for at bestikke de sidste til at forlade det syndige liv som ryger.
Det, vi har brug for, er ikke mere af den slags. Danskerne ved godt, hvad der er sundt og usundt. Nej, det, vi vitterligt har behov for, er folk der siger, at livet også er til for at blive nydt. Hvad blev der af de danske hedonister? Af livsnyderne, der også tør at stå ved, at politikerne ikke behøver at ryge i smug, at danskerne godt må holde fester og drikke lidt for meget – at jeg ikke nødvendigvis behøver at gemme hovedet i tvang, fordi jeg drikker en cola efter arbejde.
Spørger man mig, burde vi nok også have bare en anelse personligt ansvar i dette liv. Måske, bare måske, burde vi så også lade det være mere op til hinanden, at tage vare på det liv vi ønsker fremfor at bestikke danskerne til at være sunde? Det er næppe en sund indstilling til ansvar.
Sundhed er da godt. Men vi mangler i den grad også sund fornuft, når det kommer til det offentlige forhold til sundhed. Og bestikkelse for at blive sund? Det er altså at gå for langt.
Skriv kommentar