Der er en meget klar sammenhæng mellem skole- og boligpolitik. En velfungerende skolepolitik er betinget af den førte boligpolitik: »Mangfoldige folkeskoler skabes gennem boligpolitik«, skrev journalist Johanne Mygind for nylig her i Politiken. Skoledistrikterne afgør, hvilken folkeskole børnene tilhører, og det kan ikke ændres, uden at børnene skal transporteres frem og tilbage, hvad kommunen også har forsøgt uden stor succes.
I København er der meget store forskelle på befolkningssammensætningen i de enkelte distrikter. Mangfoldigheden er det så som så med. Det er langt mere effektivt at sørge for, at boligområderne har en bedre blanding af folk, der nemt klarer sig selv, og andre, der ikke gør det, end bare at se på skolerne. Så langt så godt, for så er det jo bare med at få gjort noget ved boligpolitikken. Så hvorfor får kommunen ikke rettet op på det? Der er nok nogle læsere, der kan huske, at boligpolitikken var en af mine prioriteringer, da jeg var overborgmester – 5.000 billige boliger til 5.000 kroner om måneden i løbet af 5 år.
