Wallner & Weiss (WW): Det nye Industriens Hus ligger ved én af de vigtigste pladser i hovedstaden – måske den vigtigste. Vil du beskrive, hvordan den nye bygning bidrager til stedets rige historie?
Lars Bendrup (LB): Industriens Hus indgår i et meget sammensat byrum, og en læsning af byens rum har været et vigtigt afsæt for os. Rådhuspladsen som det mest aktive og eksponerede byrum i Danmark. Tivoli med dens karakteristiske parkstemning og de små pavilloner. Og Vesterbrogade som et monumentalt og aktivt byrum, med et stort flow af biler, cyklister og fodgængere.




























