Tidligere ledelser i SAS har ikke været dygtige nok, og derfor står vi i en meget værre situation, end vi egentlig behøvede. Der har ikke været udvist rettidig omhu. Mai-Britt Hoff-Kjeldsen, formand for HK Luftfart/SAS. I Jyllands-Posten. En succes har mange fædre, siger man, mens en fiasko er forældreløs. I tilfældet SAS er det lige omvendt. Selskabets årtier lange krise skyldes både ejere, ledere, medarbejdere og kunder. Men hvis SAS bliver reddet, skyldes succesen kun én aktør, nemlig bankerne. Kun bankerne har åbenbart viljen og evnen til at stoppe den galimatias, der er tæt på at ødelægge SAS' enorme værdi for de skandinaviske samfund i form af infrastruktur og adgang til internationale markeder. LÆS OGSÅSAS's spareplan rammer over 2.000 danske job Det er dybt ironisk, at en stor og vigtig samfundsvirksomhed med politisk ejerskab i sidste ende skal reddes af kommercielle banker. Situationen er et tankevækkende modbillede til finanskrisen og eurokrisen, hvor staterne har hjulpet bankerne med at undgå sammenbrud, og politikerne har haft travlt med at udråbe banksektoren til den helt store skurk.
Det er også tankevækkende, at bankernes vigtigste bidrag til en langsigtet redning af SAS ikke består i at låne dem penge, men i at gennemtvinge nødvendige besparelser, som burde være gennemført af ledelsen og ejerkredsen for længst. Mens listen af helte er kort, er listen af skurke beskæmmende lang. Næsten alle involverede parter har tilsyneladende svigtet SAS. De statslige ejere, deres skiftende bestyrelser og direktører har svigtet ved ikke at tage det hårde opgør med selskabets forældede og forkælede overenskomster, selv om behovet har været tydeligt i mere end 10 år. Fagforeningerne og medarbejderne har svigtet ved militaristisk og egoistisk at forsvare deres uholdbare privilegier. Mange passagerer har svigtet ved at lade sig lokke af konkurrenters pyntede priser til at købe rejser, der i sidste ende ofte bliver dyrere og i hvert fald besværligere end en rettidig rejse hos SAS til gennemskuelige priser. LÆS OGSÅSAS-aktien hopper i vejret under glohede forhandlinger Langt det største ansvar for den akutte krise ligger dog hos de skandinaviske politikere, der varetager staternes ejerskab. Deres manglende vilje til at konfrontere medarbejderne og stå igennem en faglig kamp med strejker og lockout har reelt trukket tænderne ud på bestyrelsen og dermed den daglige ledelse og gjort det let for fagforeningerne at blokere for nødvendige besparelser. Nu har bankerne lagt SAS' fremtid i hænderne på medarbejderne. Nogle af fagforeningerne svarer igen ved at beskylde ledelsen for ikke at have handlet i tide eller udviklet forretningen godt nok. Det er ganske provokerende, når ledernes og ikke mindst ejernes svigt består i, at de ikke har sat sig igennem over for netop medarbejderne. Fagforeningernes kritik svarer til, hvis voldtægtsmanden bebrejder sit offer, at hun ikke sparkede ham hårdere i skridtet noget tidligere. Ledelsen har faktisk forbedret produktet og udviklet forretningen i de senere år, så SAS sandsynligvis ville stå stærkt og konkurrencedygtigt, hvis ikke personalets arbejdsvilkår, høje lønninger og utidssvarende pensionssystemer var en økonomisk betonklods om benet på selskabet. SAS er for tredje år i træk kåret til Europas mest punktlige flyselskab, og passagertilfredsheden er den højeste i 11 år. Passagertallet er 5 procent højere end for et år siden, og i tredje kvartal var SAS' rejsesalg 9 procent højere end året før, mens omkostningen per sæde var 6 procent lavere. LÆS OGSÅVilhelmsen: Der er ingen plan B for SAS Den positive udvikling er værd at holde fast i - også for personalet, der alligevel ikke finder et lige så attraktivt job hos konkurrenterne. Jeg håber virkelig, at SAS overlever. Ellers mister 15.000 SAS-ansatte deres job sammen med blandt andre 5.000 ansatte i og omkring Københavns lufthavn, Danmark mister sin vigtigste internationale infrastruktur, og millioner af rejsende mister et virkelig godt flyselskab. Dette skriver jeg om bord på et SAS-fly, hvor der igen bliver serveret gratis kaffe og te, fordi SAS' ledelse har lyttet til kundernes ønsker. Nu må medarbejderne omsider lytte til markedets krav og huske Gorbatjovs advarsel til Honecker i 1989 om, at historien straffer dem, der venter for længe.
