Sidste år blev klimaforandringerne pludselig meget konkrete for den jamaicansk-britiske 26-årige klimaaktivist Mikaela Loach.
På en rejse til Jamaica ville hun besøge Hellshire Beach, hvor hun ofte havde leget som barn, men meget var nu forandret: Den hvide sandstrand var mange steder blevet dækket af cement, der skulle holde den stigende vandstand i ave, og korallerne i havet var døde.

