Står det til Liberal Alliance, bør Danmark aldrig tildele dansk statsborgerskab til ansøgere med holdninger, der bryder med samfundets grundlæggende værdier.
Med et nyt forslag vil partiet gøre det til et krav, at ansøgere deler det danske syn på frihedsrettigheder og demokrati. Til Berlingske fortalte partiformand Alex Vanopslagh i tirsdags, at hvis ansøgere vil have dansk pas, kræver det, at de »tror på grundloven«, og han medgav, at det kan kaldes »sindelagskontrol«.


