Vi ser billeder af brændende rådhustårne fra det gamle Europa og føler mørket synke sig. Men måske er det på tide at tænde drømmen mod dystopien, skriver Erik Jensen i denne klumme.

Vi er kommet så langt ind i mørket, at det er svært at oplyse vores eget sortsyn med noget så gammeldags og naivt som håb

Originalfoto: Rune Pedersen, Pascal Lachenaud/Ritzau Scanpix
Originalfoto: Rune Pedersen, Pascal Lachenaud/Ritzau Scanpix

Det fine gamle tårn på rådhuset i franske Limoges omspundet af ild. Adolf Hitlers residens i Alperne, Ørnereden, brændt ned.

Vi ser på billeder af den gamle verden i flammer. Og sender dystopiske signaler videre til psyken. Vi lever allerede i askehoben, og det er forbi lige om lidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Pælen sad fint og uproblematisk i Niels Krause-Kjærs hjerne. Lige indtil han læste Lea Korsgaards bog

    2. 2

  2. Seebach, Ankerstjerne og Price har skabt en klassiker

    3. 3

  3. Så fik Putin endnu en lussing og EU en flovmand

    4. 4

  4. Ingen har rigtig vidst, hvor den anden Dan Sullivan på stemmesedlen kom fra. Før nu

    5. 5

  5. »Jeg har været så fattig, at du ikke drømmer om det. Jeg har bogstavelig talt været ved at dø af sult«

    6. 6

  6. En frygtelig tragedie satte dansk præst i gang med at vende udviklingen i lille nordsvensk by

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her