Siden sidste valg har dansk politik været uden statsministerens skærmende hånd. I mange måneder har han flakket fra hovedstad til hovedstad for som uerklæret kandidat at gøre sine hoser grønne til posten som Natos generalsekretær.
Posten besættes ved topmødet i april, hvor Atlantpagtens 60-års fødselsdag fejres. Normalt er det udenrigs- og forsvarsministre, der er i spil. Så i givet fald vil det være første gang, at en siddende statsminister bliver valgt.

