På engelsk hedder dokumentaren ’The Suicide Tourist’. Da DR1 sendte den søndag aften kl. 21.50 – lige efter primetime – blev den kaldt ’Hjælp – jeg vil dø’.
Men uanset den nye titel, var filmen stadig en indlevet beretning fra den selvmordsturisme, som den omstridte organisation – Dignitas – har sat i system i Schweiz. Men er denne beskrivelse af en selvmordsturist et godt grundlagt for at diskutere aktiv dødshjælp? Eller »drab på begæring«, som Etisk Råd kalder det. Jeg synes det ikke.


