Regeringen og vismændene har netop vurderet landets økonomiske situation.
Lad os starte med vismændene og det vigtigste svar, de skulle give, da de i forrige uge mødte den danske presse, nemlig dybden og længden af krisen samt anbefalinger i lyset heraf: Vismændene sætter generelt tal på til og med 2011 og forudser en såvel lang som dyb krise, hvor ledigheden når 130.000 ved årsskiftet og topper med omkring 165.000 i begyndelsen af 2011. Så beskæftigelsesmæssigt skulle bunden blive nået i 2011.
Men først 4-5 år senere nærmer ledigheden sig 100.000. I dagspressen er det ofte en implicit forudsætning, at det er produktionsudviklingen, der bruges til at tidsfæste bunden.


