Vi er desværre mange, der oplever, at vi kender en, der kender en – der er ved at dø af kræft … Hun hedder Inge og er en smuk kvinde, mor og farmor på kun 56 somre og i sin bedste alder. Lige nu ligger hun på Riget, omgivet at sine nærmeste: sin mand, datter og sit barnebarn på 7 år. Det startede med lungekræft – men nu har det bredt sig til hjernen. Det er et spørgsmål om dage, før hun går bort. Ingen behandling har kunnet redde hende. Familien er forståeligt sønderknust. En ubeskrivelig smerte knuger i deres hjerter. Især den lille er ulykkelig over, at farmor snart ikke er der mere. På eget ansvar Lægen siger, at det er, fordi hun har røget cigaretter i mange år. Regeringen siger, at det er hendes egen skyld, hendes eget ansvar, at hun dør nu – alt for ung. Det har jo været hendes eget valg at ryge – der er ikke nogen, der har tvunget cigaretten ind i munden på hende. Og det er selvfølgeligt rigtigt nok. Selv om vi nok i dag ved mere om rygningens skadelige virkninger, end vi gjorde, dengang Inge startede med at ryge. Inge står ikke til at redde. Men hvad med den næste Inge? Hvad skal der ske med hende? Regeringen siger, at det er et frit valg, om hun vil ryge eller ej. Og vi går heller ikke ind for et forbud mod cigaretter – selv om de aldrig ville blive godkendt til markedsføring og salg på markedet i dag. Billige smøger frem for sundhed Derfor er vores opgave lige nu at begrænse brugen så meget som muligt, hjælpe dem, der ryger med at holde op med at ryge, eller i hvert fald at begrænse det så meget som muligt og forhindre, at nye begynder at ryge. Her er det, Regeringens Forebyggelseskommission kommer ind i billedet. De har nemlig – for at forfølge den nævnte målsætning – foreslået, at cigaretter skal koste 50 kroner pakken. Skulle afgiften have fulgt prisudviklingen, skulle prisen være 200 kroner. Men nej, siger regeringen. Den står helt fast: Cigaretter skal fortsat være billigere og mere tilgængelige end i vores nabolande. Frihed frem for alt! Billige smøger frem for sundhed!
Satser på behandling For det er i hvert fald ikke deres opgave at forhindre folk i at ryge. Heller ikke selv om det betyder, at 14.000 danskere hvert år dør af rygning! De kunne jo bare lade være med at ryge. Denne liberale – men også ligeglade og ansvarsløse – holdning, med postulatet om, at staten ikke må blande sig i den enkeltes liv, er direkte årsag til, at regeringen ikke for alvor vil acceptere forebyggelse, men i stedet kun satser på behandling. Således oplever vi gang på gang, at det er betydeligt lettere at få penge til nye højtspecialiserede kræftbehandlinger, hvorimod det er meget vanskeligt at få økonomiske midler til den forebyggende indsats. Og det på trods af at forebyggelse er den mest effektive ’behandling’! WHO mener, at op imod halvdelen af alle dødsfald, der skyldes kræft, kan forebygges. Det er derfor helt uforståeligt, at der ikke ofres mere på forebyggelse. Effekt af forebyggelse Hvis alle de kræfttilfælde, der kan forebygges, blev forebygget, ville effekten være langt større end af selv de bedste af de kendte nye behandlingstiltag og den mest effektfulde screening! Hvorfor skal det offentlige da medvirke til forebyggelse af sygdomme, som med stor sikkerhed skyldes folks egen adfærd, vil nogen spørge. Det ligger snublende nært at svare med modspørgsmålet: Skal det offentlige ikke behandle kræftsyge, selv om der er en – endda overordentlig – stor sandsynlighed for, at deres adfærd er skyld i sygdommen? SF og de radikale (R) går ind for en helhjertet politisk forebyggelsesindsats. Det er den eneste måde, vi kan reducere det årlige antal kræfttilfælde på – og den eneste måde, hvorpå vi kan undgå, at flere fremover kommer i samme ulykkelige situation som Inge og hendes familie. Politisk ansvar Ligesom samfundet har et ansvar for at behandle syge mennesker, har vi fra politisk side også et ansvar for at beskytte folk imod at blive syge via forebyggelsestiltag, som er dokumenteret effektive. Sundhed er ikke kun folks eget ansvar. Derfor vil SF og R bl.a. kæmpe for, at prisen på cigaretter sættes op til Forebyggelseskommissionens anbefalinger om 50 kroner pr. pakke. – I den forbindelse er det tankevækkende, at vi har en regering, der skyder de mest effektive forslag fra Forebyggelseskommissionen ned med ubegribelige ulogiske argumenter. Det gør ikke forebyggelsesarbejdet lettere! Hvad kunne vi ikke opnå, hvis vi sammen turde tænke langt i forhold til kræft og forebyggelse!