Jeg kravler på alle fire rundt mellem solbærbuske og stauder.
Mine arbejdshandsker tager et godt tag om skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder og efterlader lugebunker på min vej. Det er skønt at bevæge sig med hovedet nede i plantesafter og muldjord. Det er snart sommer, jeg har nærkontakt med drønet af frodighed – og fuglene synger.



