Viggo og jeg er forelskede i hinanden.
Så det sker, at vi tager hinanden i hånden eller ligefrem kysser hinanden. Ikke kun i privaten. På de gode dage er der også kram og en arm om skulderen, når vi bevæger os ud i København, hvor vi har hjemme. Som hovedstad i Danmark er København angiveligt ved at miste grebet om turisterne, der ellers er strømmet hertil for at sige »du« til hotelreceptionisten, gå på restaurant i sandaler og se bare bryster i parkerne.


