Under overskriften ’Det er loven, der gælder’ har Helle Thorning-Schmidt i lang tid støttet Birthe Rønn Hornbechs kamp for at tvangshjemsende de irakiske asylsøgere. Senest er Socialdemokraternes bidrag til fremmedhadet kommet til udtryk ved deres støtte til politiets brutale og historiske rydning af Brorsons Kirke.
LÆS ARTIKEL Thorning til Nyrup: Styr dine følelser
Helle Thorning-Schmidt og Birthe Rønn Hornbech fylder os med løgn. Der er ingen dansk lov, der kræver, at afviste asylsøgere skal tvangshjemsendes.
Flygtningenævnet, der forunderligt nok har sekretariat i Integrationsministeriet, tager alene stilling til asylspørgsmålet og ikke til, om en tvangshjemsendelse af en asylansøger er forsvarlig på nuværende tidspunkt.
Den afgørelse ligger i Integrationsministeriet, der frit kan afgøre, om tvangshjemsendelse skal ske eller ej.
