Lad mig starte med at give dig ret på ét punkt: Der har altid været en vis social opsplitning på skoleområdet, især mellem yderpunkter som Nørrebro og Hellerup.
Det følger – som du skriver – af opsplitningen på boligområdet. Men når du stopper ved den konstatering, overses et par afgørende og veldokumenterede pointer: For det første er opsplitningen mindre end i andre lande. De fleste kvarterer er relativ socialt blandede, samtidig med at vi har en folkeskole for alle samfundslag.

