Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har nu skudt arbejdet med Kræftplan III i gang. En af forventningerne til den nye kræftplan er, at den i langt højere grad end de tidligere planer fokuserer på patienternes situation og behov.
Den forventning begrundes af den store patientundersøgelse, som blev bebudet allerede i Kræftplan II, og som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efterfølgende har gennemført blandt ikke færre end 20.000 danske kræftpatienter.

