I sidste måned i Kina sagde Barack Obama, at kritikken på internettet havde gjort ham til en bedre præsident. Der er ingen tvivl om, at internettet gør vores beslutningstagere mere gennemskuelige og ansvarlige, end de nogensinde har været.
En ny lov i Finland sikrer borgere ret til en bredbåndsforbindelse, og EU’s drøftelser af reformpakken vedrørende telekommunikation har resulteret i en beslutning om, at brugeres internetadgang kun kan indskrænkes, hvis det er nødvendigt og rimeligt, efter en retfærdig og upartisk rettergang, herunder retten til at prøve sagen ved en højere retsinstans.

