Hverken COP15-vært Lars Løkke Rasmussen, Kinas Wen Jiabao eller G77-formanden Lumumba kan lægges til last, at verden i sidste uge glippede chancen for at få en ambitiøs klimaaftale i hus.
Aben skal først og fremmest placeres hos den høje menneskelige intelligens. Det mener professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks.
Vincent Hendricks – hvordan hænger det sammen?
»Vi kan se, at når andre højerestående dyr bliver truet på livet, løber de enten skrigende bort, forvirrer fjenden eller går til modangreb. Men menneskets høje intelligens gør det muligt for os at abstrahere. Det er der mange fordele ved, men det betyder også, at vi overser det nødvendige, fundamentale overlevelsestræk. Vi intellektualiserer os ud af det og ender med komplicerede forklaringer og bortforklaringer i stedet for at handle her og nu«.
'Vi intellektualiserer os ud af det' – siger du, at vi undertrykker overlevelsesdriften?
»Det forekommer os i hvert fald ikke længere naturligt, at arten skal overleve. Det ligger af en eller anden grund ikke lige for. Hvis det gjorde, ville vi have gjort hvad som helst i Bella Center for at komme ud af de problemer, vi står over for«.
Ville en flok aber have kunnet lave en mere ambitiøs klimaaftale?
»Det ville i hvert fald have været nemmere, hvis mennesket havde haft abernes flokintelligens, hvor alle er intelligente på samme måde. Alle andre arter plejer at gøre noget, når de er på vej ud over en afgrund, men menneskets intelligens styrer os direkte mod den«.
Hvad skal der til, før vi indser det?
»Vi må først og fremmest indse, at vi for første gang i menneskehedens historie står over for en problematik, der kræver, at vi alle – og jeg mener virkelig alle – løfter sammen. Problemets struktur kender vi fra det såkaldte fangernes dilemma, der siger, at nettoudbyttet for den enkelte bliver mindre, hvis vi løfter enkeltvis, end hvis vi løfter i flok«.
Men er det realistisk, at vi nogensinde bliver i stand til at løfte sammen?
»Teoretisk set er det en mulighed. Men i praksis kræver det, at alle indser problemet og er interesseret i at løse det på samme måde«.
Normalt betragter vi det som upassende at rette os efter vores dyriske instinkter. Slår du her til lyd for det modsatte?
»Nej, men det kan ikke nytte noget at have et højintellekt, hvis man er på vej ud over kanten med det. Min pointe er, at vi må kombinere urinstinktet med vores høje begavelse og begynde at bekymre os om vores egen overlevelse«.
Kan vores menneskelige intellekt ligefrem blive menneskets undergang?
»Ja ... med fare for at lyde som en dommedagsprofet. Hvis ikke vi finder ud af at løfte sammen, og hvis videnskaben i øvrigt har ret, så tager Moder Natur sin hævn på et tidspunkt. For Moder Natur er fuldstændig ligeglad med, om mennesket kan abstrahere eller ej. Det spiller ingen rolle for hende. Hun er bedøvende ligeglad med os«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar